Buteyko Clinic Danmark

Test til at afgøre om du over-ånder
For at finde ud af om du over-ånder kan du udføre denne enkle test som hedde en Kontrol Pause.

Den måling bygger på observationen at mennesker med et lavt kuldioxidniveau har et lavt niveau når det drejer sig om at holde vejret. Kontrol Pausen blev udviklet af Professor Buteyko som et resultat af mange års undersøgelser med tusindevis af patienter. Professor Buteyko udviklede også en tabel som viser forholdet mellem kontrol pausen og nøjagtige kuldioxid målinger.

Du skal bruge et ur med sekundviser:

1. Træk blidt vejret ind i to sekunder gennem næsen
2. Pust blidt ud i tre sekunder gennem næsen
3. Hold vejret, knib næseborene sammen efter du har åndet ud
4. Hold vejret indtil du føler den første trang til at trække vejret igen
5. Tæl de sekunder som du kunne holde vejret i.

Hvis din kontrol pause er mindre end 10 sekunder har du muligvis et alvorligt helbredsproblem. Hvis din kontrol pause er mindre en 25 sekunder skal du være opmærksom på dit helbred Hvis din kontrol pause er 40 sekunder er den helt tilfredsstillende og Hvis den er over 60 sekunder er det excellent

Selv om du ikke har astma kan du godt have en lav kontrol pause og så er det en god ide at få kikket på dit helbred, for så har du ikke et godt helbred.

Har du mange af disse symptomer?

 Læs mere på Symptomer på overånding

Symptomer på overånding eller hyperventilering

Hyperventilering bidrager til mange forhold og fordi der kun fokuseres meget lidt på hyperventilering i forhold til at stille diagnoser lider mange patienter af forskellige fysiske symptomer og nogle gange burger de år på at besøge den ene læge efter den anden, for at finde årsagen. Denne gruppe patienter får nogle gange etiketten “psykosomatisk” og holdningen er, at det er noget de forestiller sig.

Lægen Claude Lum bemærker at hyperventilering “indeholder en samling af bizarre og nogle gange uforklarlige symptomer som ikke umiddelbart har forbindelse med hinanden, og som kan have effekt på enhver del af kroppen, ethvert organ eller system.”

Noget af det hyperventilering påvirker:

Åndedrætssystemet i form af hvæsen, åndeløshed, hoste, bryst stramhed, ofte trangen til at gabe, nyse, næsen løber, stoppet næse, og snorken

Nervesystemet i form af en følelse af at føle sig uklar, have en dårlig koncentration, følelsesløs, svede, svimmel, prikken i hænder eller fødder, besvimelse, ryste og have hovedpine

Hjertet, en typisk følelse galoperende hjerte, smerter i brystområdet, og hjerteflimmer

Sindet, en vis grad af frygt, spænding, depression, ængstelse og stress

Hvad er det der gør at vi over-ånder?

Når vi konstant over-ånder, træner vi åndedragscentret i vores hjerne til at acceptere et mindre niveau kuldioxid. Så bliver det efterhånden det accepterede som korrekt selv om det er mindre end kroppen har brug for, for at have et godt helbred.

Der er mange forskellige grunde til hvorfor vi over-ånder, og det er ikke dem alle som gælder for hvert enkelt menneske. De følgende 10 faktorer er mest fremherskende i lande med en høj grad af moderne livsstil og velstand og hjælper med at forklare hvorfor astma og andre livsstilssygdomme er så fremherskende i de samme lande.

• 1. Åndedrætsøvelser i forbindelse med graviditet
• 2. Kost
• 3. Misforståelse af betydning af dyb vejrtrækning
• 4. Stress
• 5. Temperatur
• 6. Mangel på fysisk udfoldelse
• 7. Forkert søvnmønster
• 8. Forurening
• 9. Inhalationsapparater
• 10. Astma Symptomer

Kender du det …….. du kan simpelthen ikke trække vejret gennem næsen! Den er fuldstændig stoppet. Det er ubehageligt, for du skal hele tiden trække vejret gennem munden og du føler dig elendig tilpas.

Der er noget at gøre ved det!

Og det er ganske enkelt!

Indslaget i TV2 OJ der viser hvordan du slipper af med din stoppede næse blev bragt mandag den 31. august 2009 i Middags-Magasinet.

Hvis du vil se hvordan du får en fri næse så følg med her

Søren D. Jensen fra Middags-Magasinet på TV2 OJ lægger næse til. Så følg med og se og hør hvad Søren siger!
Først er der en introduktion, så kommer vejret – og derefter kommer udsendelsen.

Her kan du se en engelsksproget video om Buteyko metoden.

BBC optog helt tilbage i 1998 en udsendelse om Buteyko Metoden. I udsendelsen følger vi en række forskellige mennesker med astma, fra meget svær astma til lidt mildere astma som alle følger Buteyko Åndedræts Metoden.

af  Sandra Goodman, Ph.D. og Lisa Saffron

Der lægges meget vægt på miljømæssige faktorer i  forebyggelse og behandling af astma. Men den betydningsfulde rolle vejrtrækning spiller, er ikke tilstrækkeligt anerkendt som en terapeutisk mulighed.Nylige forsøg med vejrtrækningsteknikker, kropsholdning, afslapning og stressreduktion bekræfter deres betydning i behandlingen af astma og lungesygdomme.

I en undersøgelse udført i Holland (Cambach et al 1997), sammenlignede forskere et to x 3-måneders program for folk med astma og kronisk obstruktiv lungesygdom. Udgangspunktet for målingerne blev foretaget på baggrund af deres motions niveau og livskvalitet. Patienterne blev tilfældigt udvalgt til en af de to behandlingsprogrammer og derefter efter 3 måneder, gik de over til det andet program. Det første program omfattede kun standard medicinsk behandling.

Det program omfattede intensiv motionstræning med fysioterapeuter, patient undervisning, gendannelse af optimal vejrtrækning, slim løsning, afspændingsteknikker og rekreative aktiviteter samt medicinsk behandling. Efter 3 måneder og efter 6 måneder, havde patienterne i træningsprogrammet væsentligt forbedret både deres udholdenheds tolerance og deres livskvalitet sammenlignet med patienter, som kun havde modtaget medicinsk behandling. Dette forsøg viser værdien af et rehabiliteringsprogram, der omfatter vejrtrækning og motion for mennesker med astma og kronisk obstruktiv lungesygdom.

Effektiviteten af træningen i en bestemt vejrtrækningsteknik blev evalueret af franske forskere. De bekræftede, at der er fordele ved at træne patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og for børn med astma i vejrtræknings-teknikker. I undersøgelsen af patienter med lungesygdomme, blev 20 patienter tilfældigt udvalgt til enten en gruppe der der fik træning i vejrtrækningsøvelser eller til en kontrolgruppe (Esteve et al 1996). Dem, der udvælges til vejrtræningsøvelser havde mere end 30 lektioner over en periode på en måned. De blev oplært til at justere hver enkelt åndedræt ved hjælp af visuel feedback på en videoskærm. Forbedringer blev målt ved to testes af lungefunktionen – FEV1 (den forceret eksspiratorisk volumen i første sekund) og af FVC (den forced vital kapacitet). De, der havde fået træning i vejrtræning forbedrede både deres FEV1 og FVC med en femtedel. Dette var en væsentlig forbedring i forhold til kontrolgruppen, men kræver yderligere forskning for at se, hvor længe den fordel varer.

I et andet eksperiment, blev15 astmatiske og 15 raske børn  trænet til at tilpasse deres vejrtrækning, efter et program der vistes på en videoskærm.  Score mellem de to grupper var ikke signifikant forskellig. Disse data viste, at frivillig kontrol med respirationsmusklerne  ikke er nedsat hos personer med astma og at deres vejrtrækning kan genoptrænes. (Blanc-Gras et al 1996).

Vejrtrækningsteknikker er en integreret del af yoga og er blev undersøgt i et mindre klinisk forsøg i Indien (Khanam et al 1996). Ni patienter med bronkial astma blev sendt på en ugelang yogalejr. Deres autonome og pulmonale funktioner blev testet både før og efter. Visse afprøvninger af lungefunktionen viste betydelig forbedring, selv om FEV1 og FVC ikke ændrede sig. Af de funktioner der blev undersøgt, bl.a. hvordan det autonome nervesystem responderer, var der et betydeligt fald i hjertefrekvensen i hvile og sympatisk reaktivitet. Dette var forårsaget af afslapning de muskler der er involveret i at trække vejret. Resultaterne viste klart, at patienterne haft stor nytte kort sigt yoga træning.

Påstanden om, at astma er forårsaget af over-vejrtrækning eller hyperventilation er fremsat af den russiske videnskabsmand, Dr. Konstantin Buteyko. Buteyko anbefaler et kursus med øvelser i de vigtigste vejrtrækning mønstre. Disse øvelser fjerner behovet for medicinsk behandling og resulterer i en kur mod astma. Professor Buteyko hævder, at sundhedsproblemer såsom astma, eksem, hovedpine, allergi, panikanfald og høfeber kan skyldes kroppen forsøger at kompensere for manglen på kuldioxid forårsaget af overånding, overvejrtrækning. Kuldioxid er nødvendig for at hjælpe ilten med komme til de celler, hvor der er behov for et velfungerende hvert organ og system i kroppen. Med en ordentligt træning i Buteyko teknikken, kan folk med astma selv forhindre et astma anfald i at opstå. Hvis øvelsernerne følges med omhu, kan teknikken helbrede deres astma. Bogen af Alexander Stalmatski forklarer i teori og praksis denne metode og indeholder en liste med referencer til videnskabelige undersøgelser om betydningen af at trække vejret (Stalmatski 1997).

References

Blanc-Gras N et al. Voluntary control of breathing pattern in asthmatic children. Percept Mot Skills 83 (3 Pt 2): 1384-6. Dec 1996.

Cambach W et al, I. Eur Respir J 10(1):104-13. Jan 1997.

Esteve F et al. The effects of breathing pattern training on ventilatory function in patients with COPD. Biofeedback Self Regul 21 (4):311-21. Dec 1996.

Khanam AA et al. Study of pulmonary and autonomic functions of asthma patients after yoga training. Indian J Physiol Pharmacol 40(4):318-24. Oct 1996

Stalmatski, A, Freedom from Asthma – Buteyko’s revolutionary treatment, Kyle Cathie Ltd, London, 1997.

References

Blanc-Gras N et al. Voluntary control of breathing pattern in asthmatic children. Percept Mot Skills 83 (3 Pt 2): 1384-6. Dec 1996.

Cambach W et al, I. Eur Respir J 10(1):104-13. Jan 1997.

Esteve F et al. The effects of breathing pattern training on ventilatory function in patients with COPD. Biofeedback Self Regul 21 (4):311-21. Dec 1996.

Khanam AA et al. Study of pulmonary and autonomic functions of asthma patients after yoga training. Indian J Physiol Pharmacol 40(4):318-24. Oct 1996

Stalmatski, A, Freedom from Asthma – Buteyko’s revolutionary treatment, Kyle Cathie Ltd, London, 1997.

 

af Drs. Natalia og Sergei Lapa

Vejrtrækning er en af de vigtigste og mest “øjeblikkelige” af alle vitale funktioner i kroppen. Alligevel er forståelse af det, endsige korrektionen og den terapeutiske anvendelse af det, i komplementær medicin langt fra tilstrækkelig. Formålet med denne artikel er at kaste lys over nogle af de forvirrende emner om åndedræt.

• Selve eksistensen af vores fysiske krop i det miljø kræver “interaction” og “udveksling”:
• Udveksling af ilt og kuldioxid mellem atmosfæren og kroppen gennem åndedrættet;
• Udveksling af økologiske forhold (spisning, afføring) fra fordøjelsessystemet;
• Udveksling af varme (udsender, bevarelse eller absorberer varme hovedsagelig gennem huden) med miljøet er  leveret af termostat-reguleringssystemet;
• Kroppens bevægelse leveres af bevægeapparatet (knogler, led og muskler);
• Informative, følelsesmæssig og åndelig udveksling er leveret af det centrale nervesystem, chakraer, meridianer og kanaler

Hvis nogen af disse interaktioner går galt , vil du blive syg. Men i virkeligheden har den syge person mange eller alle, af de gale systemer, men i forskellige grader. Terapeuten skal afgøre, hvilke systemer der har brug for opmærksomhed, i hvilken rækkefølge, og hvordan de bør korrigeres. Vi harmange teorier til rådighed, teknikker og metoder til at løse problemer med fordøjelsen: udelukke allergener i kostvaner, anti-candida kost, vegetarisme, veganisme, rå fødevarer, kost, macrobiotics, Hay kosten, Gerson system, Bircher-Benner system – blot for at nævne nogle få. Listen over tilgange til bevægeapparatet, termostatregulerings-systemet eller mental-emotionelle-åndelige problemer er næsten endeløs. Men det er ikke tilfældet med luftvejene.

Det eneste system, kendt i Vesten er pranayama – en del af yoga.

Jeg er ikke i tvivl om, at den oprindelige version af pranayama virker, men det tager adskillige år med dedikation under direkte tilsyn af en guru. I Vesten er det så forenklet og fordrejet, at det ikke kun er ubrugeligt, men gør skade patienten. Du kan også lejlighedsvis møde pensionerede sangere eller fysioterapeuter, der anvender en form for åndedrætsøvelser – hvor det  væsentlige er at gentage variationer af “fuld vejrtrækning” fra pranayama. Dvs. gå ind for idéen om, at alle problemer skyldes utilstrækkelig, overfladisk vejrtrækning, som ikke levere nok ilt og at vi skal ånde mere og dybt. Som noget relativt nyt (Lewis T, 1916; Pedersen og Caroll, 1919) blev det bemærket, at den kroniske træthed og udmattelse hos soldater og arbejdere i Første Verdenskrig, var forårsaget af “reaktion åndedræt” (dvs. hyperventilation eller “det attrække vejret for meget”). Senere blev så almindelige lidelser som angst, stress, panikanfald, kronisk træthed og søvn tab forbundet med hyperventilation (Nixon, P 1985, 1993, Clark, D 1985; Lewis, B 1954, Bradley, D, 1991). Men ingen af dem gik så vidt som den russiske læge Konstantin Buteyko, der ikke blot viste, at kronisk hyperventilation faktisk er årsagen til astma, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, allergiske reaktioner og mere end 150 andre “livsstilsygdomme”. Men han har også  skabt et effektiv, omfattende og videnskabeligt afprøvet system af  “forsætlig ophør af dybt åndedræt” (Buteyko, K 1962, Genina, V, 1982).

At trække vejret eller ikke at trække vejret?

Det er det store spørgsmål som alle, (patient eller praktiserende læge),  der nogensinde selv er  begyndt at tænke på at trække vejret, stiller.
Selv om rådet om at tage “en dyb indånding” for at absorbere mere “Prana”, “chi” eller blot ilt er ældgamle og allestedsnærværende, er det overraskende, hvor dårligt underbygget det er ud fra et videnskabeligt, esoterisk eller endda sund fornuft synspunkt.
Der er ingen beviser for, at øget ventilation i ikke-kritisk syge patienter kan forbedre blodets iltmætning. Iltmætningen er 96-98% i et flertal af patienterne og kan ikke stige over 98% af fysiologiske årsager. Det er også påvist, at iltmætning hos dem, der praktiserer overfladisk vejrtrækning i indenfor en komfortable zone eller under ekstrem apnø øvelser ikke falder til under 95% og 92-93% (henholdsvis Buteyko, K 1962), hvilket er langt under fysiologiske intervaller.

Selv om det er rigtigt, at hypoxi spiller en væsentlig rolle i celleskader hos kritisk syge eller tilskadekomne patienter, vil de fleste af dem få gavn af ekstra ilt og ventilering. Praksis bør ikke automatisk anvendes  til den brede befolkning, da de fleste af os alligevel er kronisk hyperventilatorer. Vores grove skøn er at omkring 95-98% af den almindelige befolkning trækker vejret for meget (jf. definitionen af hyperventilation og hvordan du kan teste dig selv nedenfor).

Fra et esoterisk synspunkt er ideen om dybe indåndinger for at få mere “Chi” eller “Prana” bare en misforståelse af gamle teknikker. De anfører, at der findes to typer af “Chi”: interne og eksterne, og målet er at vække og øge den indre frem for den ydre. Ud over,  at “fuld trække vejret” er blot en indledende del af systemet.

I pranayama, er vejrtrækningen kontrolleret og opdeles således at forholdet 2-1-2-1, hvor indånding – 2, derefter pause – 1, udånding – 2, pause – 1.
Så du kan starte med at trække vejret inden for 6 (sekunder eller hjerteslag), derefter pause i 3 sekunder, ånder ud i 6 sekunder, pause i 3 sekunder, derefter gentage det.
Den del, der normalt er udeladt, er, at man skulle gøre fremskridt til at sige, 16-8-16-8 eller mere, måske 32-16-32-16. Det ville betyde at der kun ville være 2 vejrtrækninger i 3 minutter (i forhold til 16-18 per minut hos en gennemsnitlig voksen) – hvilket er mile væk fra hyperventilation.
Hvis en person behersker dette, vil han trække vejret “som hvis han ikke trække vejret” – som er, hvordan  de førerne indenfor yoga beskrive ideelle vejrtrækning.
I det gamle Grækenland var “let ved at trække vejret”  et sikkert tegn på et godt helbred. Desværre tager mange mennesker kun den del af hele systemet “dyb vejrtrækning”  og ved at anvende det i hverdagen er de dømt til tungt hyperventilation, der i sidste ende ødelægger deres helbred.
Sund fornuft vil fortælle dig, at der er noget galt med personen, der er sukkende og forpustet i ro, i den grad, at de kan have behov for lægehjælp. Åndenød ved lette øvelser er et sikkert tegn på dårlig fysisk kondition og kan ikke fortolkes som den “stærke lunger” hos en person, der udøver dybe åndedrætsøvelser.
Vi er enige om, at en vis form for “reduktion” af ventilation er en bedre måde at håndtere åndedræt (og andre) problemer om, og at de fleste af os hyperventilerer. Før vi besvarer spørgsmålet om, hvorfor gør vi det, bør vi definere, hvad der er hyper-ventilation.

“Hyper ~” betyder “for meget” på latin og “ventilation” betyder at trække vejret.
Hyperventilation er kronisk overbreathing over metaboliske krav, hvilket fører til symptomatisk tab af kuldioxid og aktiverer kroppens forsvarsmekanismer.

Symptomerne er: irritabilitet, træthed, manglende koncentration, manglende søvn, angst, panikanfald (akut på kroniske hyper-ventilation), spiseforstyrrelser, er under-eller overvægtige, stakåndethed, en irritabel hoste, hjertebanken, fordøjelsesbesvær, muskelsmerter, stikken og prikken i læber og fingre, kulde eller klamme hænder og fødder, frigiditet, impotens, for tidlig sædafgang og mange andre, alt for mange til at nævne dem alle.

Forsvarsreaktioner er det naturlige forsøg fra kroppens side til at forhindre tab af kuldioxid gennem luftvejene ved at blokere næse (allergisk snue, bihulebetændelse, osv.), men det er normalt ignoreret, og folk bare åbne munden. Det øger til gengæld  tabet af kuldioxid og kroppen begynder at indsnævre luftvejene pga. inflammation (kronisk bronkitis) og spasmer (astma bronchiale). De, der ikke er velsignet med en sådan effektiv og direkte respons og dem, der omgå det ved at tage bronkodilatatorer, vil mærke konsekvenserne på et andet niveau: pulmonal sclerose, forhøjet blodtryk, arteriel åreforkalkning, inflammatoriske sygdomme, infektioner osv.

Sådan et bredt spektrum af symptomer og reaktioner kan forklares ved det faktum, at overåndere mister kuldioxid – formentlig det vigtigste og mest universelle stof i vores krop efter ilt. Optimale mængder af kuldioxid letter frigivelsen af ilt fra blodet til hver celle i kroppen. Når kuldioxid er tabt, kommer alle celler (forskellige typer i forskellige mennesker og i forskellige grader),  til at lide af  mangel på ilt  og som viser symptomer på fejl i forskellige systemer: nervøs, hjerte, hormonsystemet, immunsystemet, fordøjelsessystemet osv.

Hyperventilerer jeg ?

For 9 ud af 10 personer, vil svaret være “ja” (har du nogen af symptomerne nedenfor?). Du kan tjekke det for dig selv:

1. sidde komfortabelt, slappe af;
2. bid mærke i, hvordan du vejret ind og ud;
3. ånde ud som sædvanlig, og holde vejret;
4. læg mærke til den tid du kan holde vejret indtil det første ønske om at trække vejret i.

Testen er udført korrekt, hvis du kan tage det første åndedrag uden at gispe for meget. Den tid, du har fået kaldes kontrolpause eller “CP” og skal normalt være mindst 60 sekunder. Hvis det er mindre -  hyperventilerer du. En simpel formel  giver dig endda mulighed for at beregne størrelsen af ekstra luft du passerer gennem lungerne hvert minut. For eksempel, at dividere. Hvis din CP er 20 sekunder, divider 60 med 20, det giver 3, hvilket betyder, at du indånder 3 gange mere end du burde. De fleste såkaldte raske mennesker vil være mellem 20 og 40 sekunder, astmatikere vil være hvor som helst fra 0 til 20 sekunder.

Hvem siger, at normen er noget, som kun 5% af befolkningen kan udføre? Det siger professor K.P. Buteyko! Hvis en patient undervises korrekt  og anvender Buteyko teknik hans stiger CP , og Buteyko bemærket, at alle symptomerne og forsvarsreaktioner forsvinde, når patientens CP når og fastholdes på 60 sekunder. Er der nogen der når mere end 60 sekunder? Nogle patienter når op på 90, 120 eller 180 sekunder, og mange af dem rapport udviklingen af usædvanlige ekstra evner: helbredende kraft, super udholdenhed, super hukommelse, kunstneriske talenter, og så videre. Dette er i overensstemmelse med gamle visdom: “Det perfekte menneske trækker vejret, som om han ikke trækker vejret” (Lao Tse).

Hvorfor hyperventilerer vi ?

Desværre er mennesket som art de der har flere faste, biologiske, sociale og historiske årsager hertil.

1. På grund af vores særlige livsstil er vores “kæmp eller flygt” respons (som er akut hyperventilation ved overhængende fysisk anstrengelse)  normalt ikke efterfulgt af den faktiske fysiske aktivitet. Desuden den simple intellektuel aktivitet i det stille kontor, hvor stigninger i åndedræt medfører et tab af kuldioxid. Det er det, der gør at arbejdstagerne på kontoret tit føler sig drænet for energi selv om det ofte er omsat til  “syge-bygninger-syndrom”.

Følelser, specielt negative, sparker det gang i alvorlig hyperventilation. Vi kan helt sikkert sætte et lighedstegn mellem stress og hyperventilation. Avanceret Buteyko uddannelse giver dem, der praktiserer det mulighed for at adskille intellektuel aktivitet fra fysiologiske reaktioner. Med andre ord man kan tænke på og analysere ethvert spørgsmål objektivt og upartisk, uden at blive involveret, urolig eller ophidset, og derfor uden hyperventilation. Et andet navn for denne tilstand er meditation.

2. Den anden vigtige faktor som er specifikke for mennesker er vores tale. Vi er nødt til at trække vejret ind og ud  for at overbringe vores dyrebare tanker til andre. Altså, “spar på krudtet” medmindre du har nok. Alternativt kan du gå på en Buteyko kursus, hvor sprogrigtighed indgår i læseplanen.

3. Den tredie grundlæggende årsag til hyperventilation er forkert ernæring. Biologisk er vi planteædende, alligevel spiser vi  kød og overbelaster os med protein, der øger åndedræt. Forarbejdet, tilrettede og forurenede fødevarer, fremkalde  ikke kun  allergi og dårlig fordøjelse, men  får os også til at trække vejret dybt. Nogle fødevarer er værre end andre, og det er en sag for en ernæringsmæssig tilgang til luftvejssygdomme som astma. Vi har også fået en grim vane  ved til daglig at bruge magtfulde respiratoriske stimulanser som te, kaffe og chokolade.

4. Et fjerde problem er, at vores genetiske make-up er gearet til uregelmæssig, sparsom ernæring. Det vi så gør og er at spise mere, end der er behov for i øjeblikket, og at spare op til en “regnvejrsdag”. Da de fleste af os aldrig oplever en reel mangel på fødevarer, arbejder gamle uanvendelige instinkt nu imod os, og gør at vi spiser for meget på regelmæssig basis. Overspisning selv fører til hyperventilation. En mangel på kuldioxid igen sinker syntesen af vigtige proteiner, og det gør så at vi spiser endnu mere. Denne “catch 22″ er næsten umuligt at bryde uden at anvende Buteyko teknikken. Det forklarer, hvorfor overvægtige patienter har tendens til at tabe sig og udmagrede patienter, der tager på i vægt efter et Buteyko kursus.

5. Propaganda for dyb vejrtrækning er en anden negativ faktor. Selv før vi bliver født, bliver vi udsat for vores mors dybe indåndinger som hun har lært i forbindelse med fødselsforberedelserne. Fra en tidlig alder, vi hører overalt “tage en dyb indånding” som svaret på et problem, vi måtte have. Det er svært at slippe af med denne form for rodfæstede stereotyper.

Hvad er den bedste måde at behandle hyperventilation?

Som du har uden tvivl allerede har gættet, det er Buteyko metoden. Den har det stærkeste videnskabelige fundament, den bredest filosofiske grundlag og årtiers erfaring. Det eneste problem er at finde en ægte behandler uddannet af Buteyko eller nogen tæt på ham. Der er langt mellem dem i øjeblikket. Imidlertid har det seneste besøg af K. Buteyko i Englend flyttet tingene fremad. Han grundlagde Buteyko Health kampagne for at regulere udøvelsen af hans metode i dette land. Vores råd er at gå til dem, der enten har et certifikat fra Buteyko eller er medlemmer af kampagnen. Den teknik viser at der skal undervises i grupper af maksimalt 10 patienter, og hver patient skal vurderes og styres individuelt. Vi kan ikke kommentere på udøvere uddannet i Australien og New Zealand, eftersom de ikke er blevet vurderet af kampagnen endnu. Patienter med flere sygdomme, alvorlige, eller usædvanlige forhold bør behandles med medicinsk kvalificerede behandlere.

Hvem vil drage fordel af Buteyko metoden?

Enhver der hyperventilerer (se symptomer og test ovenfor), især astmatikere. Hypertension, panikanfald, emfysem, angina, migræne, allergiske reaktioner, fedme og mange andre forhold har en god chance for forbedring i erfarne hænder. Dem, der ikke er syge, men ønsker at forbedre deres vejrtrækning for bedre sundhed, fitness eller esoterisk praksis er også velkommen, men praktiserende læger kan prioritere syge patienter.

Sygehistorier er blevet valgt tilfældigt, og udgjorde en gennemsnitlig forbedring for vores patienter.

Sag Historie 1

En ung kvinde, 25 år gammel, deltog i Buteyko kursus i september 1998.
Hun var blevet diagnosticeret som havende haft astma siden fødslen, og i de sidste 5 år, hun havde taget steroider og bronkodilatatorer på regelmæssig basis. Hun kom med tre inhalatorer i lommen (Ventolin, Serevent og Flixotide) og var slet ikke glad for, at hendes liv altid ville være afhænge af disse lægemidler. Hun havde forsøgt at reducere mængden af de bronkodilatatorer hun brugte de sidste 2 år med ringe eller ingen resultat.

Indledende vurdering:

Hun havde en positiv og entusiastisk personlighed;
Hendes optræden var typisk for en astmatiske: åben munden med en akustisk og synlig åndedrættet;
Respirationsfrekvens var 36 i minuttet;
Puls 96 per minut, uregelmæssig;
Dyb vejrtrækning test var positiv;
Kontrol pause var 10-12 sekunder. 

Resultater ved Buteyko Metode:

• Efter første lektion – blev i stand til at styre sin vejrtrækning gennem næsen;
• Efter anden lektion – ikke behov for bronchodilatatorer;
• Efter en måned – fri for al medicin, herunder steroider;
• Efter to måneder – hendes kontrolpause steg fra 12 til 65-70 sekunder;
• Elleve måneder senere – fri for astmasymptomer, ikke behov for medicin.

Endelig vurdering:

Åndedræt er stille, usynlige, gennem næsen;
Respirationsfrekvens er 12 per minut;
Puls 64 slag per minut, regelmæssig;
Kontrol Pause er 65 sekunder.
Samlede besparelser for NHS bare på medicin – £ 914,76 pr.

Sag Historie 2

En 12-årig pige kom for at lære Buteyko-metoden med sin mor, i oktober 1998.
Hendes mor havde ikke astma, men besluttede at tage uddannelsen og vise et godt eksempel for sin datter.
Pigen var blevet diagnosticeret som havende haft astma i de seneste fire år og var under steroidinhalatorer og bronkodilatatorer på regelmæssig basis.
Hun var fritaget for enhver form for fysisk aktivitet, da det forværrede hendes symptomer.

Indledende vurdering:

Trække vejret gennem åbne munden, gispende efter vejret, når hun talte;
Respirationsfrekvens var 32 i minuttet;
Puls 78 slag per minut, regelmæssig;
Dyb vejrtrækning test var positiv;
Kontrol pause var 10 sekunder.

Resultater efter Buteyko Metode:

Ligesom hos at mange børn, var hendes forbedring ligetil og positiv.
Efter fem lektioner af Buteyko forlod hun selvfølgelig  klinikken fri for symptomer og medicinering.
Ti måneder senere: helt fri for symptomer, inhalatorer.

Endelig vurdering:

Trække vejret gennem næsen, tavse, usynlige;
Respirationsfrekvens er 16 per minut;
Puls er 68 slag i minuttet;
Kontrol Pause øget til 60 sekunder.
Samlede besparelser for NHS bare på medicin 114,91£ om året.

 

Åndedrættet er så vigtig en del af hele din eksistens (du har gjort det hele livet!) at det vil tage tid og kræfter at ændre det.
Derfor er Buteyko Metoden ikke en mirakel kur. At lære at reducere din vejrtrækning og genvinde dit helbred kræver en god portion forpligtelse for at lære metoden korrekt, og en masse motivation og tid til at det du har lært skal blive en naturlig del af dit liv.
Det er som at få en ny god vane, det tager tid og opmærksomhed at ændre noget så fundamentalt som vejrtrækningen og lade den nye vane være en helt naturlig del af resten af din tilværelse.

Hvad skal du tage stilling til inden du går i gang?

Nøgle principperne for at ånde mindre!

For mange mennesker vil det være den omvendte verden, at skulle forestille sig at det at ånde mindre er godt. Vi har længe hørt at vi skal tage så store åndedrag som muligt. Det er det modsatte af det vi normalt kender som yoga-åndedrættet som sigter mod at slippe af med kuldioxid og ilte systemet. Det er der for så vidt ikke noget forkert i, for nogle astmatikere er det vejen til et anfald og det er ikke meningen!

Professor Buteyko og hans kollegaer har fundet indikationer af, at vi i stor udstrækning trækker vejret gennem munden frem for gennem næsen. Effekten af det er, at vi ”slipper” for meget kuldioxid ud.

Hvad vil du sige til at prøve et lille eksperiment – at bruge Buteyko åndedræts Metoden til at slappe af?  

1.      Find et behageligt sted at sidde og slap af i et par minutter

2.      Læg mærke til dit åndedræt. Hvis du er i en stresset situation vil dit åndedrag måske lyde uregelmæssigt, dybt og lettere gispende, og det kan være at du allerede gør lidt for sporadisk at holde vejret

3.      Nu begynder du gradvist at gøre din vejrtrækning langsommere og mere overfladisk, i forståelsen let. Til at begynde med kan det være vanskeligt at gøre i mere end nogle få sekunder ad gangen – målet er at du træner meget overfladisk vejrtrækning og kan gøre det i nogle få minutter ad gangen. Det tager dig måske et par uger at komme så langt – det er helt i orden, når bare du kommer der!

Det var så det! Med nogen øvelse vil du blive i stand til at gøre dit åndedræt mere flot let når du mærker at du er ved at bliver stresset eller ophidset.

 

Hvad er det der gør at det virker? Hovedsagelig fordi du genopbygger dine reserver af kuldioxid igen. Fordi kuldioxid er vores naturlige ”nervepille” eller beroligende middel.

Giv dig tid og væn dig til det. Lad der gå et par uger for at du kan blive helt fortrolig med det.

Hvis du er i tvivl, eller har spørgsmål til metoden eller øvelsen, så tøv ikke med at kontakte os. Det er vigtigt for os, at du gør det rigtigt, og får det optimale ud af øvelsen. Er du i tvivl, så lad være til vi har været i kontakt med hinanden. 

Læs mere om vigtigheden af åndedrættet på engelsk:

The Importance of Breathing

Yoga and Breathing Exercises for Asthma

HealthyBreathing

Buteyko Breathing for Health

Professor Konstantin Pavlovich Buteyko blev født nær Kief i Rusland den 27. januar 1923

Denne simple og så alligevel ekstraordinære mand helligede hele sit liv til at studere den menneskelige organisme og gjorde en af de mest fantastiske opdagelser i hele den medicinske historie.

Buteyko påbegyndte sit lægestudie i Rusland i 1946 på the First Medical Institute of Moscow. Første del af hans praktiske arbejdsopgaver bestod i at overvåge vejrtrækningen hos terminale patienter før deres bortgang.

Han tilbragte hundredvis af timer med at observere og dokumentere åndedrætsmønsteret, og efterhånden blev han i stand til at forudsige med stor akkuratesse, ofte helt med til minutter, hvornår hver patient ville dø. Hver enkelt patients vejrtrækning forøgedes efterhånden som deres tilstand blev dårligere og dårlige og de nærmede sig døden. Mens Buteyko gik på universitetet led han af et så alvorligt højt blodtryk at man kun gav ham 12 måneder at leve i. Under vejledning af sin tutor lavede Butekyo videnskabelige undersøgelser af sin sygdom selv om det ikke så ud til at være ret meget han kunne gøre for at forandre tilstanden.

Professor Buteyko’s egen sygdom

Den 7. oktober 1952 efter eksamen i klinisk terapi, begyndte han at overveje om grunden til hans sygdom, som nu var gået fra slem til rigtig slem, måske kunne skyldes hans dybe vejrtrækning. Det tjekkede han ved at reducere sin vejrtrækning. I løbet af ganske få minutter forsvandt hans hovedpine, smerten i hans højre nyre forsvandt og det samme skete med hans smerter i hjertet. For at bekræfte sin opdagelse, tog han fem dybe åndedræt og smerten kom tilbage. Han vendte tilbage til sin opdagelse at mindsket vejrtrækning ændrede hans tilstand, og smerterne forsvandt igen.

Han værdsatte ikke sin opdagelse på det tidspunkt, og alligevel var det en af de største, og indtil videre hovedsaglig ukendt, opdagelser i det tyvende århundrede. Buteyko fastslog at åndedrættet, så altafgørende for at opretholde livet, ikke alene kan helbrede men også forbavsende nok, er årsagen til så mange af vor tids livsstilssygdomme.

Buteyko’s næste skridt var at søge efter en teori der kunne støtte hans opdagelse. De data der var tilgængelige dengang, altså i 1952, kom fra forfattere som Holden, Priestly, Henderson, De Costa, Werigo, og Bohr som synes at bekræfte hans hypotese. På den tid var det kendt stof, at udånding af kuldioxid ved stort åndedrag resulterede i spasmer som nedsatte tilførslen af ilt til vitale organer, også hjernen, som kunne bringes til ophør ved hjælp af at tilføre ilt til vitale organer, heriblandt hjernen som således afstedkom endnu et stort åndedræt – den onde cirkel er komplet.

Professor Buteyko tager det første skridt til en klinisk undersøgelse

Buteyko fik en kold modtagelse fra det etablerede medicinske establishment, dengang. For at få sin opdagelse accepteret påbegyndte han i 1959 en klinisk undersøgelse af en blandet gruppe bestående af 200 mennesker, nogle syge og andre raske. Den 11. januar 1960 demonstrerede han overfor Naturvidenskabelige Råd på Instituttet sammenhængen mellem dyb vejrtrækning, niveauet af kuldioxid i kroppen og helbredstilstanden.

For mange af Dr. Buteyko’s kollegaer var det for stor en mundfuld at sluge – det var en stor udfordring til mange af de teorier som medicin baserede sig på. Sygdomme, hvis naturlige konventionelle behandlingsformer enten var kirurgi og/eller omfattende medicinsk behandling, kunne ikke ændres ved noget så simpelt og enkelt som at ændre måden at trække vejret på. Og så var det alligevel nøjagtig det Buteyko beviste. Buteyko modtog ikke direkte anerkendelse, og så alligevel, fik han midlertidig hjælp af Professor Meshalkin, formanden for det videnskabelige forum, som satte Buteyko i stand til at fortsætte sit arbejde. I de efterfølgende år fortsatte Buteyko sine undersøgelser, assisteret af et team på tohundrede velkvalificerede medicinske medarbejdere og med up to date teknologi. Frem til 1967 havde de helbredt over tusinde patienter med astma og andre sygdomme, udelukkende ved hjælp af hans metode.

Professor Buteyko møder stadig modstand

Alligevel nægtede Professor Meshalkin stadig at tillade videnskabelige forsøg med Buteyko metoden. Denne modstand blev senere fulgt af lukning af hans laboratorium og ligefrem undertrykkelse. Det gik så vidt, at der er rapporteret om flere tilfælde af angreb på hans liv – mystiske bil uheld og forgiftning af hans mad.

I januar 1968 lykkedes det trods alle odds, som følge af en større og større offentlig støtte og krav, at få sundhedsministeren, akademikeren Petrovsky, til at godkendt, at Buteyko Metoden skulle anerkendes som en godkendt standard behandling hvis han kunne bevise at halvfems procent af patienterne blev kureret. Denne anerkendelse og godkendelse skulle basere sig på videnskabelige evalueringer af alvorlige tilfælde der ingen konventionelle behandlinger var for. 46 patienter lærte hans metode og resultatet var overraskende; 100% blev officielt diagnosticeret – helbredt. Så skete der en ekstraordinær udvikling – uden nogen forklaring, som et lyn fra en klar himmel, resultaterne som skulle sendes til ministeren, blev forfalskede og som konsekvens af denne forfalskning, blev Buteyko’s laboratorium lukket.

Buteyko Åndedræts Metoden bliver endelig anerkendt

Den gode læge var ikke sådan at slå ud, så i april 1980, efter retssager i Leningrad og på the First Moscow Institute, afdelingen for børnesygdomme, blev Buteyko Åndedræts Metode endelig officielt anerkendt og samtidig anerkendt som metoden der havde 100% succes rate. Denne anerkendelse og undersøgelse var iværksat af the Soviet Ministry’s Committee for Science and Technology.

I 1983 anerkendte the USSR Committee on Inventions and Discoveries formelt Buteyko’s opdagelse og udstedte et patent med titlen “The method of treatment of hypocapnia*” (Authors certificate No. 1067640 issued on September 15th, 1983). Det er interessant at se, at datoen for opdagelsen i dokumentet er tilbagedateret til den 29. januar 1962, det vil sige at hans opdagelse officielt blev anerkendt tyve år efter den var gjort. *(Hyperkapni er en tilstand med forøget karbondioxid i blodet. Hyperkapni medfører stort ubehag med hovedpine, fornemmelse af åndenød og varm blussende hud. Blodtrykket vil ofte være forhøjet.)

I dag underviser mere end 200 medicinsk uddannede personer i denne terapi i centre rundt om i byer i Rusland. Buteyko skrev over halvtreds videnskabelige papirer som handlede om forbindelsen mellem respiration og kuldioxid og der er blevet skrevet mindst fem Ph.D. afhandlinger af hans kollegaer. Grundlaget for Buteyko Breathing Method som påviser sammenhængen mellem kuldioxid og “tiden det er muligt at holde vejret” er en del af pensum på medicinstudiet på universiteterne.

2. maj 2003 professor Buteyko dør

Fredag, den 2. maj 2003 klokken 16.05 (Moskva tid) tog professor Buteyko afsked med denne verden med nogle meget dybe indsigter. Hans død kom som noget af et chok for mange mennesker rundt om i verdenen, som havde den oplevelse at han havde et fremragende helbred, netop som følge af hans livsværk. Det var hans ønske at blive begravet i sit hjemland, Ukraine.

Han gravsted er i Feodosia i Crimea, Ukraine. Hans minde vil leve videre og jeg føler at det vil være en levende bevægelse fremad i takt med at flere mennesker hører om og lærer om hans opdagelse. I 1990 blev Buteyko Åndedræts Metoden bragt uden for Rusland grænser til Australien af Sasha Stalmatski. Sasha Stalmatski arbejde fra sin lejlighed i Sydney og han begyndte med at arbejde med russiske venner og familie. Efterhånden som flere og flere mennesker lærte om denne nye metode og medie dækningen kom ind i billedet, blev metoden beskrevet i både aviser, magasiner og på Tv, hvilket gave en øget opmærksomhed om metoden. I 1995 bragte Stalmatski metoden til England hvor den siden har været praktiseret på den berømte Hale Clinic (som blev åbnet af Prince Charles i 1988)

Et skøn viser at over 100.000 mennesker over de seneste 4 årtier har lært og taget denne terapi til sig i Rusland, mere end 25.000 i Australien og New Zealand, og mange tusinde i England. Buteyko’s metode udfordrer overbevisningen at overånding er gavnlig og ligeledes afslører mange årsager til sygdomme som er ikke er forklarlige i moderne medicin.

Det er tankevækkende at moderne medicin, med alle dens undersøgelser og ressourcer, menneskelige, tekniske som videnskabelige, stadig har været ude af stand til at bevise forbindelsen mellem overånding og forskellige medicinske forhold, her helt overordnet astma. De anstrengelser som Buteyko skulle igennem for at få sin opdagelse anerkendt indikere en uvilje indenfor den medicinske verden til at acceptere opdagelser som ikke er farmaceutisk funderet. Måske fordi det kræver nytænkning?