Buteyko Clinic Danmark

Indlæg tagget med ‘Astma’

Buteyko opdager lidelsen “dyb vejrtrækning”

Stalin havde været død i otte år og Buteyko havde hadet ham siden sin barndom.

Doktoren blev født i 1923 i landsbyen Ivanitsa i den nordlige del af det solrige, frugtbare Ukraine. Hans far var tømrer og hans mor var syerske. Kostya, som Konstantin Buteyko blev kaldt af sin familie, blev passet af sin ældre bror, Volodya. Efter datidens standarder blev familien ikke anset som fattig, der var nemlig ingen i familien der gik sultne i seng.

Volodya døde af akut lungebetændelse mens han endnu var barn og så i 1929 flyttede familien Buteyko til landsbyen Popovka i nærheden af Konotop i det nordlige Ukraine for at Kostya kunne komme i skole. Der blev familien Buteyko indfanget i ”kollektivismen” – Stalins politik ved med magt at indlemme små private landbrug i større kollektiver under statens kontrol.
Bag lukkede døre forbandede Buteyko’s far ofte kommunist partiet for at genne mennesker ind i disse kollektive landbrug, overtage deres afgrøder og efterlade dem sultende, mens han skrækslagne mor prøvede at få Buteyko’s far til at hidse sig ned.

”Alle disse får gør blot hvad som helst den forbandede mand fra Georgien siger” spyede Buteykos far ”men en dag vil der være en det gør regnskabet op med kære gamle Joe, og så vil han finde ud af hvad det drejer sig om”

Buteyko arvede sin fars had til Stalin, et had som hans mor i al stilhed delte. Indtil han havde lavet sin store opdagelse i en alder af 29 år, var hans mest inderlige ønske at ødelægge den diktator, uanset midler og tage hævn over banditterne som kom til folks huse og plyndrede så der næppe var et eneste korn tilbage i laden. Kun ”den store opdagelse” kunne erstatte dette ønske.

Buteyko gøre sin ”store opdagelse” i løbet af blot ganske få øjeblikke, mens hans vej havde ført ham til den, skridt for skridt, i 29 år.

Lige fra barnsben havde Buteyko været usædvanlig interesseret i maskineri. Da han gik ud af skolen i Konotop var det hans drøm at skabe en ufattelig kraft som kunne grave et hul eller en tunnel ind i jorden, sejle og flyve til andre planeter. For at muliggøre og arbejde med sine drømme blev han optaget på fakultetet for selvkørende ingeniørvidenskab ved Kiev Polytekniske Institut i 1939.
Kl. 06:00 den 22. juni 1941 begyndte Hitlers bombardement af Kiev og Buteyko og hans medstuderende skyndte sig at lade sig indrullere i hæren. De øvrige medstuderende blev tank fører men Buteyko blev, på grund af sin unge alder, mekaniker i den konvoj som skulle transportere medicin til fronten og bringe sårede tilbage. Det var hans arbejde resten af krigen. Han var i nærheden af Berlin da våbenhvilen blev offentliggjort.

Han hjembragte en kolonne af beslaglagte tyske køretøjer til Moskva på vegne af Sundheds Ministeriet, og besluttede at blive i hovedstaden for at fortsætte sin uddannelse. Denne gang ville han ikke fortsætte med at studere ingeniørvidenskab men ønskede at studere medicin. Han havde set så meget blod og død ved fronten, at han ønskede at studere den menneskelige krop lige så intensivt som han havde havde studeret maskineri. Selv dengang, på det tidspunkt havde han en følelse af, at der var noget galt med den moderne medicin. Som barn havde han lagt mærke til, at når han følte sig syg, havde hans bedstemor behandlet ham med urter. Hendes te, salver og miksturer var  almindeligvis meget effektive men hvis hans mor hidkaldte rigtige læger ville de udskrive unyttige piller og indsprøjtninger.

Ved fronten havde Buteyko lært at blive så fremragende en mekaniker at han kunne identificere fejl ved blot at lytte til køretøjets motor. Han ønskede at nå det samme niveau af ekspertise, når det drejede sig om den menneskelige krop og troede på at evnen til at nå en hurtig og akkurat diagnose var at bruge de enkleste ressourcer til at nå højdepunktet indenfor den medicinske formåen. I slutningen af sommeren 1946 påbegyndte Buteyko sit første år på Medical Faculty of Moscow Institute of Medicine No. 1 men allerede i løbet af det andet år var han helt og aldeles desillusioneret.

”De er jo fuldstændig betonhjerner” klagede han sig til en tidligere kammerat fra fronten da han blev spurgt om hvordan hans studier skred frem. Han stirrede sørgmodigt på kolonnerne ved indgangen til instituttet hvor de mødtes. ”Og jeg er nød til at sige at medicin i dette land er en grusom gang roderi. De vender det hele på hovedet.” Buteyko lagde mærke til at hans ven der almindeligvis var godtroende og ligefrem, smilte og han fortsatte bittert ”Hvad er værdien af at diagnosticere lidelser og sygdomme når de først er til stede? Vi skal være i stand til at forebygge dem længe før de overhovedet bliver udviklet.”

”Hvad er det så du har besluttet at gøre?” spurgte vennen og begyndte at lytte mere opmærksomt.

“Jeg vil skifte til forebyggende medicin” sagde Buteyko resolut. Han slog kraven på sin godt brugte militærfrakke op – novembervinden var iskold. ”Forebyggelse er meget bedre end at helbrede.”

”Det lyder godt – gør dit bedste og hvem ved måske ender du med at blive medlem at Det videnskabelige Akademi.” sagde hans ven i et forsøg på at muntre sin ven op og slæbte ham derefter hen til den nærmeste kælderbar.

Buteyko var ved at afslutte sit tredje år da hans ven, som var på forretningsrejse, besøgte ham igen. De gik ned til den samme bar.

”Nå, sig mig så, hvordan går det med den forebyggende medicin?” spurgte hans ven mens han skubbede et glad rødvin over til ham.

”Fint” sagde Buteyko som drak et glas mineral vand i stedet for vin. Han havde udskiftet sin militærfrakke med en lysegrå jakke. ”Hygiejne er så vigtigt, lige fra fødslen. Eller endnu bedre, lige fra undfangelsestidspunktet! Det er derfor jeg begyndte at studere gynækologi og obstetrik.”

Han så at hans ven blev lamslået. ”Hvorfor laver du ansigter? Mener du ikke at det er noget for rigtige mænd?” spurgte han.

”Nå ja, hvorfor ikke, nogen skal jo tage sig af kvinder der føder ….” spruttede hans forlegne ven.

”Det drejer sig ikke kun om fødsler” Buteyko kæmpede for at overdøve musikken.

”Den menneskelige race er ved at udvikle sig til en degenereret art og vores fremtid afhænger af de babyer som disse kvinder føder.”

“Ja, det har du nok ret I” sagde hans ven i et udglattende tonefald og skubbede igen glasset frem mod ham. De omkringsiddende gæster var begyndt at stirre på dem.

”80% af et barns helbred afhænger af dets mor” Buteyko sank halvdelen af sin flaske mineralvand i en eneste mundfuld. ”Mødre undfanger og bærer så deres børn i ni måneder. Og så ammer de dem.”

“Naturligvis, ja naturligvis” sammentyggede hans ven hastigt og signalerede til tjeneren.

”Det er vigtigt hvorvidt moderen ryger eller drikker mens hun er gravid” fortsatte den livlige Buteyko. ”Og hvem overvåger denne prosess? Hvem passer på kvinder der føder? Det gør fødselslæger! Derfor er de de vigtigste læger!” konkluderede han triumferende.

Gennem hele sit liv havde Buteyko gået ind i det han arbejde med, med liv og sjæl og alligevel studerede han medicin med særlig entusiasme. Han var en ug-elev og lå på førstepladsen i sin klasse. Instituttets bibliotek var ikke stort nok til ham. Normalt var det sådan at kun kvalificerede specialister kunne få adgang til at bruge det større centrale medicinske bibliotek men på grund af hans helt exceptionelle karakterer fik han speciel adgang. Buteyko dykkede ned i et uendeligt hav af bøger.

Den akademiske verdens leder af det gynækologiske institut, Kvater, bemærkede Buteykos ekstraordinære anstrengelser og initiativ og foreslog at han undersøgte en særdeles lunefund sygdom, præeklampsi eller svangerskabsforgiftning. Hans lærer og idol, akademikeren Dariev rådede ham til at lede efter svært forhøjet blodtryk. Ifølge nogle akademikere er dette i virkeligheden den samme sygdom men det er kendt som svangerskabsforgiftning når det drejer sig om gravide kvinder. Så fra sit tredje år forskede Buteyko som en besat i disse to lidelser.

Som så mange før ham, var en af de ting der skete med ham, i lighed med medicinstuderende før ham, at ….. da han nåede til vejs ende i sine studier, udviklede han også denne bogstavelig talt uhelbredelige lidelse. Han havde været en forbilledlig sportsmand som trænede i timevis, var en god bokser der intet frygtede, men nu var han hjælpeløs og i overhængende fare for at dø. Det betød intet for ham at han bestod med topkarakterer og udmærkelse fra områdets medicinske skole og overbygningsstudierne under akademikeren Dariev når han blot havde 18 måneder tilbage at leve i. På nogle tidspunkter var hans systoliske blodtryk 212, han havde en forfærdelig hovedpine og hans hjerte føltes som om det blev klemt i en skruestik. Buteyko var på Sovjet Unionens største center for medicinsk ekspertise og alligevel kunne ingen redde ham.

Selv kræft syntes mild i sammenligning. Kræft kunne behandles i dets tidlige stadier, ondartede svulster kunne blive fjernet kirurgisk og patienten kunne få strålebehandling. Sygdommen kunne midlertidig stanses, nogle gange i længere perioder. Men ingen patienter havde nogen chance for at overleve ondartet forhøjet blodtryk – den ville ødelægge selv den stærkeste krop i købet af et år eller to, og det vidste Buteyko så godt som nogen.

Han havde adgang til sjælden og knap medicin, selv medicin fra udlandet. Han studerede under områdets top-specialist i forhøjet blodtryk, akademikeren Dariev og alligevel var ham dødsdømt! Medicin havde ingen effekt og han var bange for at fortælle Dariev hele historien i tilfælde af at han blev udelukket fra sine overbygningsstudier. Men at dømme ud fra Dariev sympatiske udtalelser havde Dariev allerede gættet det meste af det – og han så på Buteyko som om han allerede havde tabt. Dariev anså Buteyko som en af sine allerbedste studerende og havde engang imellem ymtet sine store planer for ham.

Og så – pludselig i begyndelsen af 1952 skete der et mirakel. Ikke alene forsinkede Buteyko sin vej mod graven men han vendte udviklingen.  Der bredte sig et sundt skær over hans ansigt, hans gråblå øjne skinnede for første gang i måneder.

Miraklet skete den 7. oktober 1952, en nat som Buteyko skulle huske for altid.

Uanset sit hemmelige had til Stalin, blev dette had særligt akut, nu hvor Buteyko var ved at dø uden at han havde klaret at tage livet af sin dødelige fjende af det ukrainske folk, ville dette had blegne sammen med utilstrækkeligheden i hans andre drømme og planer. Lige præcis denne nat ville Buteyko gøre sin ”store opdagelse” for hvilken den medicinske mafia ville svine ham til i årevis og udføre ni attentater mod hans liv – attentater der strakte sig fra forgiftning, ”færdselsuheld” og forsøg på at få ham spærret inde på det psykiatriske hospital. Han kom til at betale for ”sin store opdagelse” med fremmedgørelse fra sin kone og sin familie.

Men Buteykos “store opdagelse” kunne redde hundreder af millioner menneskers liv hvor hans eget kun var det første. Den kunne have givet ham et behageligt liv i Vesten hvis han havde ønsket det. Hans opdagelse signallerede en revolution i den medicinske videnskab sådan som det havde eksisteret i tusinder af år. En dag ville mennesker over hele verden fejre årsdagen for hans ”store opdagelse”. Den opdagelse der gjorde at lægen fortjente Nobel Prisen og hans navn skulle skrives med guld bogstaver i de kommende årtusinders medicinske verden. Mennesker som blev reddet fra at kvæles i astmaanfald, mennesker med forhøjet blodtryk og diabetikere ville tilbede ham som et ikon og patienter ville stå i kø i dagevis for at konsultere ham.

Lige netop på denne Moskva aften fandt han en måde at redde sig selv på (og millioner af andre) fra fysisk lidelse men underkastede sig selv år af følelsesmæssige pinsler som ikke var enkle af bære. Det medicinsk etablerede samfundssystem stak deres knive i ham, både i overført betydning og ganske bogstaveligt – hvis Buteyko’s opdagelse blev standardprocedure ville deres skalpeller ruste på grund af mangel på brug. Og hvad ville der ske med farmakologer hvis han opdagelse gjorde bjerge af piller overflødige og lod lagre være fyldte med den dyre medicin der var så stor efterspørgsel efter? En rasende hær overfaldt pioneren og forsøgte at knuse ham. Dr. Buteyko blev tvunget til at leve med vægten af deres fjendskab resten af sit liv.

Det så ud til at være en ganske almindelig dag. Det var aften og Buteyko var på vagt på hospitalet omgivet af horder at støjende studerende som også skulle blive der på nattevagt. Han var i gang med entusiastisk at beskrive hvordan hans ideal-læge ville diagnosticere sygdomme.

”Tænk lige over det” han trådte til side for at lade en sygeplejerske der kom kørende med medicinvognen komme forbi ”hvordan læger oftest laver en aftale med en patient? Patienten kommer knap nok inden for døren før lægen beder ham om at tage tøjet af og vende ham rundt og lader ham trække vejret ind.” Buteyko lavede et rollespil som viste hvad han mente. ”Vi sender urin, blod og afføring til analyse.” Buteyko vendte hovedet væk fra den imaginære patient og gav et usynlig stykke papir med instruktioner til en af de studerende. ”Der er ingen der i virkeligheden ser på patienten – ingen observerer hans øjne, måden han går på eller hans sindstilstand. Men du kan få en masse at vide på denne måde, ja nogle gange næsten alt det der er værd at vide.”

Buteyko havde selv kun arbejdet som læge i omkring en måneds tid men han delte ikke kun ud af sin egen erfaring. Han havde indsuget sin mentors meninger, akademikeren Dariev, som afskyede den overordentlige formelle og bureaukratiske facon lægerne brugte til at behandle deres patienter efter.

”Patienten er lige der foran dig. Han har endnu ikke sagt et ord men du kan allerede fortælle mange ting om ham. Her er et konkret eksempel.”

Lægen vendte sig om mod en velbygget ung mand i en stripet pyjamas som gående hen mod dem i en akavet gangart.”

”Her har I en typisk astmatiker!” kundgjorde Buteyko kategorisk. ”I kan se at han snapper luft som en fisk!”

Den unge mand trak i sandhed vejret med stor vanskelighed. De studerende kikkede på hinanden med stor undren. De kunne lide denne energiske lærer med hans mangel på forfængelighed.

”Jeg er bange for at du tager fejl, læge” kvækkede patienten. ”Jeg har ikke astma, jeg har ondartet, dødeligt forhøjet blodtryk.”

Buteyko så ind i øjnene på en mørkhåret, køn studerende som rynkede brynene i forlegenhed og følte at han brændte af skam. Hun havde kikket på ham med en sådan hengivenhed blot nogle få øjeblikke før.

”Det kan ikke være ondartet forhøjet blodtryk” udbrød Buteyko mens han med øjnene fulgte patientens langsomme gang hen ad korridoren. ”Den varsomme, tilbageholdte gangart, åndenød, åben mund – det er de typiske tegn på astma. Men han siger han har ondartet forhøjet blodtryk. Hvordan kan det være?”

Den kønne studerendes ansigt blussede af ubehag og den sagte mumlen fra de andre studerende ansporede ham kun. Dr. Buteyko’s diagnoser var sjældent forkerte for slet ikke at tale om så tæt på målet. Pludselig fløj der en tanke gennem hovedet på ham; hvad nu hvis dyb, tung vejrtrækning, som var så typisk hos astmatikere, og så udtalt som hos denne blodtrykspatient, ikke var et eksternt tegn på sygdommen, men årsagen til den?

I en fart fik han fortalt de studerende at han var ventet et andet sted og fik de studerende sendt af sted mens han skyndte sig efter patienten med forhøjet blodtryk.

En kort samtale med patienten bekræftede hans spirende hypotese. Denne 21 år gamle patient var vægtløfter som betød at han inhalerede og ekshalerede dybt mens han satte sig på hug når han løftede vægtstangen. Buteyko huskede sin egen træning. Han havde også løftet tunge vægte og prustet som et damplokomotiv. Han havde været tvunget til at opgive sin sport da kan blev syg men han trak stadig vejret dybt.

Buteyko lukkede sig inde i personalerummet! Det overfyldte rum var dårligt oplyst af en bordlampe og udenfor var det mørkt. Det ruskede i vinduesfatningerne, kastevinden kom fra nord. Han havde nået at bladre gennem halvdelen af patientens historie da han pludselig følte at en krise med forhøjet blodtryk begyndte. Disse kriser kom om aftenen eller om natten. Han kunne føle blodet dunkende som en hammer mod hans tindinger, et sikkert tegn på et stærkt forøget blodtryk. Hans baghoved føltes som om det var lige ved at sprænges, hans hamrende hjerte ville gøre ubeskriveligt ondt og han højre nyrer ville gøre ondt. Vanemæssigt tog Buteyko hånden ned i sin lommer for at tage den medicin han altid havde hos sig op, og stoppede så brat håndens bevægelse. Hvad godt kunne medicinen gøre hvis de, den underliggende årsag stadig eksisterede? Og lige netop den aften hvor han havde stillet spørgsmål vedrørende dyb og tung vejrtrækning var årsagen til sit forhøjede blodtryk. Så alt hvad han behøvede var at tage tyren ved hornene, ”Læge, helbred dig selv” lød det i hans sind.

Buteyko lagde patientens journal til side. Han tog sine hænder fra bordpladen, lænede sig op mod stolens hårde ryg og begyndte at trække vejret lettere. Ingen dybe inhalationer eller stærke ekshalationer, sagde han til sig selv. Træk vejret så let som muligt. Træk vejret bare en lille smugle.

Han følte det som om var ved at løbe tør for ilt. Han ville gerne åbne sin mund og synke store mundfulde luft men han beherskede sig. Der gik et minut, så to, så tre og miraklet skete. Et sandt mirakel. Buteyko’s hovedpine begyndte at forsvinde og hans banken i tindingerne ophørte. Smerten i hjertet hørte op og efterlod ham med en vidunderlig afslappet følelse. Hans smertende højre nyrer føltes som om den var blevet lindret med et varmt kompres.

”Det virkede!” Buteyko rullede det venstre ærme på sin kittel op. De gule visere på hans ur viste et kvarter i elleve. ”Det virkede virkeligt!” Buteyko kunne ikke helt begribe det. Han tog med vilje adskillige dybe åndedrag og hans symptomer kom med det samme tilbage. Så reducerede han dybden af sin vejrtrækning og symptomerne forsvandt igen.

Han havde altså haft ret! Han hypotese havde bevist sit værd på en meget konkret måde. Han kunne ikke holde ud at blive i det trange personalerum et øjeblik længere – han måtte bekræfte sin opdagelse overfor sine alvorligt syge patienter! Han var i virkeligheden en videnskabsmand (om end en ung en) og vidste at det succesrige eksperiment han havde udført på sig selv ikke var et tilstrækkeligt bevis.

På afdeling 14 på 3. sal fandt Buteyko en ældre patient som var blå i hovedet efter et astmaanfald og så ud som om han var ved at miste bevidstheden. Sygeplejerskerne løb hastigt rundt. De havde allerede prøvet alt, også ren ilt.

”Luk munden og lad være med at tage lange åndedræt” beordrede Buteyko i et overlagt bydende tonefald.

”Jamen det kan jeg ikke!” gispede den gamle mand mens han forsøgte at gribe gummi iltpiben fra dr. Buteyko.

”Luk din mund!” ansporede Buteyko “og press dine hænder mod dit bryst.” Han krydsede den gamle mands benede og krogede hænder på hans bryst ”Vær så stille som muligt. Lad være med at trække vejret dybt!”

Han pressede patientens hænder blidt mod han bryst. I løbet at to minutter forsvandt den forfærdelige blålige tone fra mandens kinder. Han rakte ikke længere ud efter ilt piben men betragtede i stedet for Buteyko som om han var blevet forhekset. Anfaldet var helt klart ved at holde op.

Indtil klokken tre om natten besøgte Buteyko så mange som muligt på afdelingen. Astmaanfald, angina, ischemi (utilstrækkelig blodforsyning (omsætning) til et lokalt område på grund af tilstopning af blodkar til området) og forhøjet blodtryk i skadestuen, alle synes de at blive overvundet ved let og elegant vejrtrækning. Patienter som var blevet reddet fra forfærdelige anfald stirrede på ham i undren når han forlod deres senge.

Kl. 3.10 sad Buteyko igen ved skrivebordet i personalerummet. Han havde ikke tændt lyset i loftet men brugte den gamle bordlampe med dens grønne skærm. Vinden var begyndt at dø hen og vinduesfatningerne rystede mindre. Lampeskærmen kastede en skygge på den ujævne overflade på væggen overfor hans bord. Buteyko havde sine albuer på skrivebordet og han hoved hvilede i hans hænder. Den kraftfulde teknik som han havde opdagen denne nat havde unægtelig virket. Ved at opfordre en alvorlig syg patient til at trække vejret mere overfladisk, lettere og bringe ham ud af en semi-besvimelse og gjort ham i stand til at leve et fuld og sundt liv. Hvis han opmuntrede ham til at trække vejret mere dybt ville han føre ham direkte til Perle Porten.

Det var muligt at helbrede mennesker uden piller, indsprøjtninger og kirurgi! Buteyko løftede hovedet. Den medicinske kult af højt besungne præster ville aldrig tro det – eller de ville ikke ønske at tro det. De ville tænke at han var skingrende sindssyg. Hvem var han, for resten? En grønskolling. Og hans opdagelse ville vende den moderne medicin på hovedet. Buteyko greb om skrivebordets top. Hvis det medicinske establishment ikke havde troet stakkels Ignaz Semmelweis og myrdet ham i en sindssygeanstalt for at foreslå at kirurger skulle vaske deres hænder i en klorinopløsning inden de begyndte at operere, så ville de med sikkerhed heller ikke tro ham.

Lampen flakkede og lyste et øjeblik et hjørne af rummet op, det hjørne hvor gamle dokumenter stod stablet op. For den overspændte Buteyko så det ud som om venligsindede øjne hvilede på ham fra det mørke hjørne. Han havde set de øjne en gang tidligere i en gammel bog – de var øjnene af den myrdede Semmelweis……..

©2009 doctorbuteykodiscoverytrilogy.com

I konventionelle kredse, er årsag til astma ukendt. I begyndelsen af 1950′erne opdagede en russisk professor i medicin ikke kun årsagen til astma, men udviklede også et simpelt program til at vende udviklingen. Hans metode er kendt som Buteyko Metode. Metoden er ved at blive meget populære hos astmatikere i mange lande i hele den vestlige verden.
Buteyko Metoden er baseret på den forudsætning, at alle astmatikere overånder eller kronisk hyperventilerer. Det er denne vane, som forårsager forsnævring af luftvejene. Kronisk hyperventilation betyder blot at trække vejret mere luft end der er brug for.

Desuden er der skrevet en række videnskabelige og medicinske artikler som beviser at kroniske hyperventilation spiller en dominerende rolle, hvis ikke hele årsagen til astma symptomer.
Nogle eksperter har fremført, at astma symptomer opstår på grund af tab af kuldioxid, mens andre nævner yderligere virkninger af hyperventilation såsom vand og / eller varmetab fra luftvejene. Mere bemærkelsesværdigt er eksistensen af en række undersøgelser og artikler i den vestlige verden, der støtter den forudsætning, at astma og hyperventilation er uløselig forbundet.

I en artikel med titlen Hyperventilations Syndrom og Astma, bemærker Demeter: “Hyperventilation uanset om den er spontan eller foranlediget af motion, er kendt for at forårsage astma.”(1)
Hans undersøgelse viser, at et stort antal patienter med hyperventilation syndrom også havde astma, og at behandling med bronkieudvidende medicin og forklaring viste sig at være yderst effektive til at reducere symptomerne. Undersøgelsen opregner en række symptomer på hyperventilation, herunder trykken for brystet, dyspnø (besværet åndedræt), hjertebanken, svimmelhed og andet, som de fleste astmatikere vil være bekendt med.

Desuden mener Demeter, at disse symptomer er resultatet af hyperventilation snarere end dens årsag. Demeter giver en forklaring på, hvorfor hyperventilation syndrom får meget lidt opmærksomhed i behandlingen af astma. For det første, han forklarer, at det er meget vanskeligt at stille diagnosen hyperventilation i laboratorieforsøg og for det andet, at der ikke nævnes noget om eventuelle link mellem hyperventilation syndrom og astma. (1)

I en artikel af Elshout et al, som blev offentliggjort i det højt ansete medicinske tidsskrift Thorax, beskrev han en undersøgelse der blev udført for at afgøre, hvad der sker med luftvejene, når der er en forøgelse af kuldioxid (hyperkapnia) eller et fald (hypocapnia) .(2) I undersøgelsen var der i alt involveret 15 raske personer og 30 med astma. Det blev konstateret, at en forøgelse af kuldioxid blev bestemt ved at måle CO2ved slutningen af udåndingen resulterede i et “betydeligt fald” i luftvejenes modstand i både normale og astmatiske forsøgspersoner. Det betyder blot, at en forøgelse af kuldioxid får luftvejene til at blive mindre begrænset, hvilket resulterer i en reduktion af astmasymptomer.

På den anden side, havde et fald i kuldioxid en negativ effekt på luftvejene hos astma forsøgspersonerne, hvorimod det ikke førte til nogen ændring i raske personer. Det konkluderedes, at “hypocapnia kan bidrage til luftvejsobstruktion hos astmapatienter, selv når vand-og varmetab undgås.” (2) Så mens et tab af kuldioxid ikke har nogen indflydelse på personer uden astma, giver det anledning luftvejsblokering og fører til astma symptomer blandt personer med astma.

Af Rosalba Courtney-Belford

Offentliggjort i WellBeing Magazine nr. 68 juni 1997

Optimer din vejrtrækning og få kontrol over DIN SUNDHED ved at bruge Buteyko Åndedræts Metoden.

‘GOD vejrtrækning er som god ernæring. Vejrtrækning som opfylder kroppens behov og giver optimale betingelser for sundhed. Det betyder ikke, at jo mere du indånder jo bedre er du. God vejrtrækning er mere end nøglen til god ernæring, hvilket ikke er spise mindre. Faktisk er det en af de mest potente helbredende redskaber til diæt eller fastende. Det kan være, at du skal trække vejret mindre og at vejrtrækningen skal være af en bedre kvalitet og mere hensigtsmæssigt for at tilgodese kroppens energi udgifter.

Denne artikel er baseret på de opdagelser og kliniske observationer af den russisk læge Dr. Konstantin Pavlovich Buteyko om brugen af åndedrættet som et redskab til at overvinde symptomerne på sygdom, og for at øge sundheden.

Den udbredte opfattelse er, at jo mere vi indånder, jo bedre vi lever. For over halvtreds år siden, bemærkede Dr. Buteyko, efter mange års forskning, at jo mere syge folk blev, jo større volumen af luft, var det nødvendigt for at trække vejret. Det at bringe mængden af deres åndedræt tilbage til det normale førte til fjernelse af deres symptomer og kontrol af deres sygdom. Han udviklede efterfølgende koncept: jo mere man indånder, jo tættere du er på døden, mens jo mindre du indånder, jo længere du vil leve.

For mange mennesker, synes denne erklæring i først omgang at være absurd og at gå imod grundlæggende intuitiv viden. Imidlertid udviklede Dr. Buteyko en metode til at trække vejret som er baseret på at træne folk til effektivt at bruge en mindre mængde luft . Dette er en af de mest potente metodenjeg har mødt til at korrigere kroppen fysiologisk fjerne sygdom . I løbet af en kort periode, opnår mennesker med astma en dramatisk virkninger i sundhedens tegn. Dette gør sig også gældende for allergi, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, immun problemer, søvnapnø, kronisk træthed og stress.

Forskning udført i Brisbane i 1995 viste, at astmatikere der bruger denne form for vejrtrækning var i stand til at reducere deres brug af bronkodilaterende medicin med 90 procent og steroid medicin med 30 procent i forhold til astmatikere, der blev undervist normale fysioterapeutiske åndedrætøvelser.
Læger, der arbejder med denne vejrtrækningsmetode i Rusland, ved, at blodtryks niveauet konsekvent fald er til det normale, hvis blodtrykket er for højt. Russisk forskning viste også, at det at trække vejret mindre, normaliserer immunsystemet hos mennesker, der lider af luftvejs-og allergiske sygdomme. Det samme gør sig gældende for mennesker, hvis immunsystem er blevet beskadiget af stråling. Forskellige former for åndedrætsterapi har eksisteret i mange kulturer og mange aldre. I Kina er det at trække vejret en stor del af selvudvikling og lægekunsten Qi Gong. I Indien, er Pranayama en stor del af praksis med yoga. Qi Gong og Pranayama bringer bevidst fokus på og kontrol af åndedræt til at helbrede sygdomme, adgang til livskraften, løfte ånden og ro i sindet. Det er interessant, at udøvere af denne kunst har haft succes med at hjælpe syge med de samme typer af sygdomme, ligeledes blive hjulpet af Buteyko metoden til at trække vejret.

Det ser fra forskningen ud til at inden for disse forskellige typer af vejrtrækning vil de fysiologiske ændringer der sker, i sidste ende ligne Buteyko ÅndedrætsMetoden på trods af at Qi Gong og Yoga vejrtrækning er forbundet med dyb, langsom vejrtrækning. Buteyko åndedrættet bruger apnø og kontrolleret reduktion af ventilation. Tilhængerne af Buteyko metoden vil sige, at denne metode er hurtigere og mere direkte på grund af den rolle kuldioxid spiller i kroppens fysiologi, og at det derfor er  en mere effektive metode til at nå målet om at optimere vejrtrækning og kroppens fysiologi.

Funktionerne i vejrtrækning

Funktionen i vejrtrækning eller åndedræt er:
At tilføre ilt til produktion af energi i de aerobe veje i cellens mitochondrier (som er ansvarlige for respiration og energi produktion).
At holde det korrekte pH-niveau i kroppen.
At opretholde nok kuldioxid til kropsfunktioner.

De fleste mennesker, herunder uddannet sundhedspersonale, mener, at formålet med at trække vejret er at få nok ilt eller så meget ilt som muligt. De er ikke klar over nødvendigheden af at bevare den rette balance mellem ilt og kuldioxid (og sandsynligvis mellem ilt og kroppens egne beskyttende antioxidant-systemer). Hvis vores kroppe er i underskud med kuldioxid på grund af overånding,  er vi ude af stand til at bruge ilten ordentligt.

Overånding efterlader os derfor i underskud af ilt i vævet. Mennesker, der overånder føler sig forpustet og er ude af stand til at tage en dyb indånding.

En af de grundlæggende kvaliteter i vores fysisk er vores evne til at opretholde en lind strøm på trods af alle de ændringer, der foregår omkring os. Denne evne kaldes homøostase. Vores temperatur, surhedsgrad og alkalinitet, hvile puls, vægt, hormonbalance og blodsukker har tendens til altid at være meget tæt på et etableret normalområde. Grunden til, at livet er så god til at opretholde homøostase er, at hvis vi er ude af trit med de ret snævre parametre for normalitet, vi bliver syge eller dør. Et af de vigtigste af disse parametre er vores pH eller tilstand af syre / base balance, der kontrollerer de fleste af de kemiske reaktioner i vores krop.

Vores kroppe vil opretholde en normal pH ved at opretholde et passende niveau for den meget udskældte, men meget vigtige gasart, der produceres af kroppens stofskifte, kuldioxid (C02).

En række af de kemiske reaktioner i vores krop er afhængige af at der er tilstrækkelige mængder af C02. Hvis der opstår en ubalance mellem niveauerne af ilt og kuldioxid, bliver åndedrættet  forstyrret.

Hvad er dårlig / god vejrtrækning?

De fleste mennesker hvis krop, sind eller ånd er ude af balance vil hyperventilere eller overånde med masser af korte bryst åndedrag, som giver dem mangel af CO2, og derfor ikke kan udnytte ilt ordentligt. En god vejrtrækning er, i henhold til de standarder for medicinske tekster og WHO, omkring fire til seks liter luft per minut.

Mennesker der jævnligt lider af astmaanfald ånder omkring femten liter pr minut mellem anfaldene . Under anfald kommer de hurtigt op på 27 l i minuttet. Nedbringelse af ventilations niveauet hos astmatikere til “bare” ni liter pr minut reducerer deres behov for medicin med 90 pct.

Jo bedre din vejrtrækning er, jo mindre indåndinger per minut,  skal du tage. Tolv indåndinger pr minut vil være omkring den øvre grænse for, hvad du skal bruge. Mindre end det er bedre. Når du udfører fokuseret, afslappet vejrtrækning, skal du være i stand til at reducere dine vejrtrækninger til fire i minuttet.

Dårlig vejrtrækning har tendens til at være lokaliseret i den øvre del af bryst og hurtig brystet vejrtrækning er kendetegnende for klassiske hyperventilation eller overånding.

Folk, der overånder plejer at sige, at de ikke kan tage en fuld eller tilfredsstillende “mundfuld” luft og let bliver forpustede. De føler, de har brug for at trække vejret mere, men hvis de prøver, kan de ikke klare det, eller synes, at det får dem til at føle sig værre tilpas.

Motion eller anstrengelse hos mennesker der overånder kan føre til angst, hjertebanken, trykken for brystet eller en hel række andre symptomer forbundet med overånding. Medicinske tekster  beskriver ofte disse menneskers manglende evne til at motionere som “et anstrengelses syndrom”. “Anstrengelses syndrom” og hyperventilation er forbundet med overskydende produktion af mælkesyre og for stort tab af CO2.

God vejrtrækning bruger mellemgulvet snarere end brystet. Virkningerne af at trække vejret med mellemgulvet er at give langsommere og bedre vejrtrækninger. Hyperventilation forekommer sjældent hos mennesker, der bruger mellemgulvet til at trække vejret med. Mellemgulvets bevægelser masserer abdominale organer. Ved at udligne trykforskellen mellem bryst-og bughule, forhindrer du organernes opadgående bevægelse, altså mave og galdeblære, og hjælper med at korrigere syre reflux (sure opstød) og galdeblære problemer.

God vejrtrækning holder niveauet af kuldioxid i lungerne på omkring 5,5 til 6,5 pct. Sunde, stærke mennesker indånder mindre i hvile og under søvn. De kan trække vejret dybt og få så meget luft, som de har brug for, hvis de øver sig eller bare ønsker at tage en dyb indånding. Mennesker med god vejrtrækning  trækker altid vejret gennem næsen.
Tendenser til at gøre dig til overånder: kroppen reagerer ved at begrænse vejrtrækning endnu mere. Det gør den ved at producere mere slim og skabe hævelse i næse og spasmer i musklerne i bronkierne.

Folk med god vejrtrækning bliver ikke  forpustet når de har brug for at holde vejret eller løbe. Stress destabiliserer ikke deres vejrtrækning eller deres nervesystem, fordi god vejrtrækning øger deres modstandsdygtighed over for stress.

Folk der overånder har en tendens til at være oversensitive overfor CO2 som udløser til det at trække vejret. Dette er kendt som høj ventilations svar på CO2. Personer med forkert vejrtrækning og hyperventilation er meget hurtige til at reagere på en stigning i niveauet af CO2 med øget respiration. Ved overånding nedbrydes CO2-niveauet. Mennesker med god vejrtrækning har tendens til at respondere normal  på CO2. Mennesker med ekstraordinær udholdenhed har formentlig en lav ventilation som svar på CO2. De hyperventilerer ikke  under stress eller ved fysiske udfoldelser. Deres evne til at frigive ilt fra de røde blodlegemer til vævene øges.

Symptomer på sygdom som forsvarsmekanismer mod hyperventilation og tab af CO2

En af de mest almindelige manifestationer af dårlig vejrtrækning er tilstedeværelsen af det Dr. Buteyko karkaterisere som defensive reaktioner mod tab af CO2. Disse reaktioner som kroppen skaber til at begrænse tabet af CO2 fremstår som symptomer på sygdom. Han opregner en lang række af disse. men det mest oplagte er forhold, hvor vi ser et øget niveau af slim og spasmer og hævelse i luftvejene såsom bihulebetændelse, næsepolypper, astma og kronisk bronkitis. Ifølge Dr. Buteyko er begrænsninger i næse og luftveje skabt som reaktion på kroppens behov.

Astmatikere og personer med andre nasale og luftvejslidelser kan hurtigt lære at åbne deres luftveje ved at reducere deres vejrtrækning eller ved at holde vejret for at øge CO2-niveauet.

Store læger fra Antikken som Hippokrates og Paracelsus sagde, at vi må forstå og følge naturen og ikke forsøge at kontrollere den.  Enhver med erfaring i naturlige healing vil fortælle dig, at årsagerne til sygdommen ofte er mange, og dette tilfælde er ingen undtagelse. Men, normalisering af åndedrættet hjælper os til at bryde mange af de onde cyklusser, der opretholder sygdomsprocesser i kroppen.

Gyldigheden af Dr. Buteyko’s observationer og teorier om tilstedeværelsen af defensive reaktioner mod tab af CO2 er understøttet af en hurtig lindring af symptomer som når vi trækker vejret på en sådan måde, at CO2-niveauet stiger. At lære at kontrollere symptomerne med vejrtrækning er altid bedst med en erfaren Buteyko practitioner.

Test din vejrtrækning og niveau af C02

Forskning udført af Dr. Buteyko i 1960′erne viste, at indholdet af CO2 kan testes meget præcist og let ved at måle den tid, forsøgspersoner kunne holde vejret, uden at tvinge eller belaste åndedrættet. Han fandt, at hvis CO2-niveauet var normalet, kunne personen holde vejret i fyrre sekunder. Han betragtede det optimale niveau af CO2 til at være 6,5 procent af alveoleluften og dette korrelerede til at kunne holdet vejret uden anstrengelse i tres sekunder. Mange astmatikere kan ikke holde vejret i længere end ti sekunder, og selv folk uden åbenlyse luftvejssygdomme er kun i stand til at holde det i ti sekunder, før de gispede efter vejret. At træne ventilation med åndedrætsøvelser vil øge den tid, vejret kan holdes.

Hvordan og hvorfor bliver åndedrættet unormalt?

De fleste af os er helt uvidende om det at trække vejret. Det er som det skal være, i betragtning af, hvad der skal til for at trække vejret 20,000 gange om dagen. Vi ånder på den måde, vi gør på grund af ubevidste mekanismer.

Stress, angst og følelser stimulere alle vores vejrtrækning og puls. Den stærkeste umiddelbare stimulans til vores vejrtrækning kommer igennem stress; fra vores sympatiske nervesystem; vores kamp eller flugt reaktion. Vores nervesystem gear os til at flygte eller kæmpe ved at øge vores hjerterytme og vores vejrtrækning. Men for det meste sidder vi uanset om vores stressor opfører sig på en socialt passende måde, snarere end som at opføre os som vores dyr. Vores fysiologi  begynder derfor at tilpasse sig til denne tilstand af unormal opstemthed, som ikke er opfyldt ved fysisk aktivitet. Hvis vores vejrtrækning bliver i denne øgede tilstand fastholder vores krop de fysiologiske virkninger af stress respons længe efter den belastende begivenhed er overstået. En række psykologiske og personlig udviklings behandlingsformer bruge åndedrættet. Grunden til dette er, at vejrtrækningen påvirker følelser så meget som følelser påvirker vejrtrækning. Vores angst får os til at trække vejret hurtigere, og vores hurtige vejrtrækning holder os i en tilstand af metabolisk uligevægt, hvor CO2-niveauet er for lavt og ilt udnyttelse er dårlig. Lave niveauer af kuldioxid gøre vores nervesystem mere overgearet. Vores hjerne bølge mønstre ændrer sig. afspejler lavt ilt, der optages på grund af lave niveauer af CO2. Depression har vist sig at være forbundet med lav hjernen ilt og efterfølgende hjernebølge ændringer.

Motion, eller mangel på samme, kan påvirke vores vejrtrækning. Hvis vi ikke træner eller overtræner, især hvis vi er mundåndere, forværrer vi virkningerne af stress på vores krop. Det der skulle have været en forbigående tilstand i det sympatiske nervesystem fortsætter ind i en langvarig og vedvarende situation. Aerob træning er nyttigt, fordi det øger vores tolerance over CO2. Men, motion, der er for anstrengende for vores fitness niveau vil få os hyperventilerer. Det er min overbevisning, at fejlagtig vejrtrækning er en af de vigtigste faktorer i hyperventilations syndromet, med tab af CO2 som en af de vigtigste faktorer til tab af glutamin, og på den måde påvirker vores immun-og energisystemer. Raske mennesker får 93 procent af deres energi aerobt og resten anaerobt. Dårlig vejrtrækning kan nedsætte mængden af energi, vi får aerobt til 84 pct. Det er den aerobe måde der skaber CO2 og bruger ilt anaerob er langt mere ineffektiv og meget mere destabiliserende for homøostase end aerobe stofskifte.

Når vi foretager energi anaerobt, vi bruger ingen ilt og producere mælkesyre som et biprodukt. Mælkesyre er kendt for at stimulere vejrtrækning, og bidrage til hyperventilation. Dette fører til en situation, hvor dårlig vejrtrækning sig selv medfører produktionen af et stof,  fører det til mere dårlig vejrtrækning.

En af de primære faktorer der påvirker åndedræt er, hvad der sker i cellen og hvor godt ilte  bruges til at lave energi. Når cellestofskiftet er ineffektiv på grund af giftige overbelastning. sygdom eller mangel på vitaminer, mineraler og mulige essentielle fedtsyrer, bliver vores aerob cellestofskifte forringet.

Den moderne vestlige kost af forarbejdede fødevarer bidrager til dårlig vejrtrækning. Dr. Weston Price viste, i sin bog Nutrition and Physical Degeneration,  at når folk er vant til en traditionelt uforarbejdede kost, spiste forarbejdede fødevarer som hvidt mel og sukker, viste deres børn de klassiske tegn på mundånding, såsom et langt smalt ansigt og indsnævret øvre kæben. De begyndte at udvikle, hvad vi ville kalde ortodontiske problemer med for lidt plads til tænderne foruden udstående eller underudviklet underkæben. Før det havde alle de mennesker i de fjorten forskellige kulturer han studerede, vist perfekt ansigtet strukturer, med brede ansigter, der tillod masser af plads til nasal åndedræt og viste ingen tegn på dental misdannelser. Lægelige myndigheder over hele den vestlige verden er klar over, at antallet af astma er fordoblet hvert tiende år. Mennesker i mere primitive samfund viser meget lave niveauer af astma. En undersøgelse udført på forskelle i forekomsten af astma mellem Øst-og Vesttyskland viste, at der var fire gange højere forekomst af astma i de mere velhavende Vesttyskland. Min fornemmelse er, at det høje niveau af kalorier fra fedt og sukker med relativt lavt niveau af næringsstof  fører til en manglende effektivitet af den cellulære respirationsmekanisme og bidrager til overånding. De forarbejdede fødevarer i verdens rige lande giver de betingelser, der fører til metaboliske ineffektivitet og efterfølgende vejrtrækningsproblemer.  Den opbrugte kuldioxid føre til yderligere cellemetabolisk ineffektivitet.

Kuldioxid er en af de mest magtfulde regulatorer af aerobe energi og adgangsvej ind i cellen. Leverceller i et medium indeholdende CO2 viser en syv gange øget metabolisk aktivitet i de aerobe veje i forhold til celler i et medie, der har samme pH-værdi, men bruger fosfat buffere. Den omstændighed, at kuldioxid bruges i reversibel kemiske reaktioner i aerob energi veje er ikke nævnt i mange biokemi lærebøger, men der er skrevet om dette og det er drøftet af Dr. Buteyko. Han beskriver i detaljer, hvordan “CO2 deltager i reguleringen af en lang række centrale punkter i stofskiftet og respektive fysiologiske funktioner i organismen”. Lave niveauer af CO2 kan føre til ineffektivit cellulær respiration, der fastholder dårlig vejrtrækning og skaber et behov i kroppen for defensive mekanismer til at holde på CO2.

Et hævet syreindhold vil have den virkning at øge vejrtrækningen og skærpe hyperventilationen. Surhedsgraden sker på grund af sygdom, mineral mangel, overskydende protein og korn i kosten og som en del af den allergiske reaktion. Faktorer, der fører til surhedsgrad vil have tendens til at skabe overånding. Metabolisk acidose udvikler sig som en langsigtet tilpasning til de respiratoriske alkalose forårsaget af hyperventilation og skaber endnu en ond cirkel, hvor dårlig vejrtrækning fører til mere dårlig vejrtrækning.

En ting der er værd at huske på er, at den måde, vi ånder på har vi arvet fra vores forældre. Det tager flere generationer før den måde vi trækker vejret på, bliver virkelig forstyrret. Den øgede forekomst vi ser af astma i dag er et resultat af kost og livsstilsændringer i løbet af de seneste to århundreder.

Hvordan ændrer du måden du vejret på?

For at bringe dit CO2-niveauet tilbage til det normale, er du nødt til at træne de ubevidste mekanismer i dit nervesystem for at skabe ventilationenes svar på CO2. Du kan gøre dette ved at fokusere din opmærksomhed på vejret! Meditation. Ved motion og også gennem særlige Buteyko åndedrætsøvelser. Foranstaltninger der forbedrer din generelle metaboliske effektivitet vil også bidrage til at normalisere din vejrtrækning.

Fokusere din opmærksomhed på vejret / meditation

Medmindre vi er alvorligt i underskud på ilt, hvad der normalt driver vores trang til at trække vejret er kuldioxid. Som de niveauer opbygger i vores krop, føler vi et ønske om at trække vejret. Folk, der overbreathe har en højere grad af respons til CO2 og har en tendens til at øge deres vejrtrækning, før indholdet af CO2 er på deres optimale niveau.

Du kan træne dette svar til CO2 gennem åndedrætsøvelser. Mange meditationsteknikker og mild Buteyko uddannelse bruge koncentreret afslappet opmærksomhed på vejret som en måde at berolige nervesystemet og normalisere vejrtrækning. I denne tilstand, vil dit åndedræt begynder at bremse naturligt. Forskning har vist, at CO2-niveauet vil begynde at stige på trods af det faktum, at vejrtrækningen kan blive dybere. Efter en periode på forceret observation af din vejrtrækning, kan du blive så stille, at din vejrtrækning er næsten suspenderet. I denne tilstand. din vejrtrækning centrum og dit nervesystem er uddannet til at acceptere mere normale vejrtrækning og højere niveauer af CO2.

Dyb, langsom vejrtrækning

Min observation er, at mange mennesker, der har forsøgt at gøre dybe åndedrætsøvelser og fundet dem vanskelige og ubehagelige allerede er overbreathing og er for lav i CO2. Deres krop brug af begrænset vejrtrækning i et forsøg på at genvinde deres nødvendige balance af CO2. Som et resultat. brystet er ofte stram og mellemgulv ikke fungerer som det skal. Hvis du ændrer fokus på din vejrtrækning øvelser til at øge CO2-niveauet. din vejrtrækning meget snart bliver mere frie og fulde bryst ekspansion og mellemgulv bevægelse bliver mulig.

Dyb. langsom vejrtrækning er den type af åndedrættet, der traditionelt anvendes til behandling af hyperventilation. Det kan være meget nyttigt, hvis vejrtrækning er aftaget tilstrækkeligt til rent faktisk at øge CO2 og hvis det kan fremkalde en følelse af afslapning. En meget bekymret og deprimeret person, der ofte føler spændinger i pit i deres mave. Vejrtrækning med stærkere diafragma bevægelser som man gør i en dyb langsom indånding for tre eller fire vejrtrækninger kan bryde den onde cirkel og give dig mulighed for at komme videre fokuseret opmærksomhed eller meditation vejrtrækning.

Fysisk træning

Uddannelse kroppen til at acceptere en ændring i ventilation tærsklen af CO2 er også muligt ved hjælp af motion. Hvis de fleste af denne øvelse er gennemført samtidig med at næsen vejrtrækning. Graden af fysisk anstrengelse skal bygges op meget langsomt, således at modvirke hyperventilation. Overdreven motion og træning er vigtige årsager til forstyrret vejrtrækning og forstyrret stofskifte.

Svømning er en øvelse, der er kendt for sin evne til at øge CO2. Grunden til dette er, at når vi er svømning, vi er begrænset fra at tage så meget luft, som vi kunne med det samme beløb af anstrengelse på landjorden. Evne til din krop til at opbygge CO2 er forbedret ved at uddanne din ånde-bedrift evne. I svømning. Dette gøres ved at in-krølning antallet af slag mellem vejrtrækninger. Ved at svømme langsomt på først og derefter, efter en varm op periode, opbygge streger fra tre til fem, så tiden til syv slag mellem vejrtrækninger kan du forbedre din tolerance for CO2.

Andre former for motion, som gang og løb, kan også bruges til at opbygge CO2-tolerance. Dette gøres ved at anvende en lang warm up periode på 10-20 minutter. I den varme op, skal du gøre langsom kontrolleret vejrtrækning. Ideelt med et hul i slutningen af i vejret, og også i slutningen af ud ånde. Mere intens motion kan ske efter den varme op periode, men bør holdes inden for din evne til at opretholde næsen vejrtrækning. I første omgang vil bevare nasal vejrtrækning under arbejde begrænse dine resultater, men med tiden vil dit normale anstrengelse være muligt med den ekstra fordel af øget udholdenhed og sænkes puls. Dr. John Douillard, som har trænet mange elite-atleter for høje niveauer af ydeevne anvende nasal trække vejret, siger, at faldet i oplevet ydeevne varer fra tre til ti uger.

Buteyko metoden til at trække vejret

Buteyko metoden til at trække vejret lærer folk at udnytte kropsholdning. grad fokuseret på vejret og kontrolleret åndedræt-bedrift for at øge indholdet af CO2. Det er sandsynligvis også en af de eneste former for vejrtrækning omskoling, der lærer folk at reducere mængden af luft og samtidig bevare en afslappet membran. Dr. Buteyko udviklede et system til at normalisere de parametre af ventilationen, der muliggjorde nogle mennesker til at overvinde kroniske sygdomme, at de havde haft i flere år i et antal uger. Ændring af ubevidste vejrtrækning mønstre tager disciplin. udholdenhed og vedholdenhed. I mange tilfælde kræver det hjælp fra en uddannet Buteyko praktiserende læge. De fleste Buteyko praktiserende lære principperne i åndedrættet over en fire til fem dage periode i en workshop indstilling. Dette er den tid, de finder det tager at gøre nogle af de første skift i fysiologien at give deltagerne mulighed for at fortsætte på egen hånd. En video undervisning metoden har også for nylig blevet tilgængelige.

Forbedring af stofskiftet

En række medicinske forfattere har observeret, at der er nogle mennesker, hvis hyperventilation stopper, når de får ekstra magnesium. Dette er ikke overraskende i betragtning af, at det delvise tab af cellulære magnesium ved hyperventilation, der skaber den surhedsgrad, der foreviger hyperventilation The B-vitaminer og magnesium er en del af co-enzym, der bruges i det aerobe stofskifte veje.

Både magnesium og B-vitaminer er blevet brugt i medicinske forsøg for at forbedre astma. Undersøgelser foretaget med B6-vitamin viser, at dette vitamin er meget lavt i sin aktive form i blodet hos astmatikere og at supplere det med B-vitamin ~ har ført til forbedring af astma. Magnesium indtag i kosten har også ført til lavere niveauer af sværhedsgraden og hyppigheden af astma. Andre næringsstoffer spiller sandsynligvis også en vigtig rolle.

Dr. Joanna Budwig taler om vigtigheden af ultra-umættede fedtstoffer som alfa-linolensyre i forbindelse med at trække vejret. Disse fedtsyrer indeholder frie elektroner, der har stor lighed med ilt. Da aerob metabolisme/stofskifte kun sker inde i cellen (mens anaerob sker uden for cellerne - cellemembranen er lavet af fedt og protein), kan det være, at slægtskabet med disse fedtstoffer hjælper til i forbindelse med transport af ilt ind i cellen.

Metabolisk toksicitet kan resultere i en situation, hvor de enzymsystemer af mitochondrier er forgiftet. Ineffektiv cellulær respiration kan medføre at det påvirker vores vejrtrækning. I dette tilfælde, at den måde vi forbedre vores vejrtrækning på, kan indebære en afgiftning som kontrolleres af en fastende eller tarm udrensning. Stoffer som co-enzym Q10, som forbedrer mitokondrie-aktivitet, kan også hjælpe cellulær respiration og vejrtrækning.

Virkningerne af at trække vejret på dit helbred

Hvis din vejrtrækning er forkert, dit helbred lider. Følgerne af fejlagtig vejrtrækning mærkes af en hel række af systemer – immun, kredsløbet, endokrine og nervøs – samt af din energi produktion. Ved at arbejde med din vejrtrækning, kan du forbedre en lang række symptomer og betingelser.

Hjertet og omsætning

Når vi hyperventilate og mister et overskud af CO2, en af de mest umiddelbare virkninger er på omsætning. Blodkarrene snøre, der fører til forhøjet blodtryk. Normalisering af åndedrættet har en meget hurtig effekt på at sænke blodtrykket i de fleste tilfælde. Øget CO2 gennem regulering af vejrtrækning gør du føler dig varm som din blodgennemstrømningen stiger.

Personer med Raynauds syndrom og migræne kan lære at kontrollere symptomer, der kommer fra forsnævringen af blodkar i hovedet eller på hænder og fødder ved at øge deres CO2-niveauet.

Flytning af den afslappede membranen i en person med god vejrtrækning også har en mekanisk virkning, øger venøs vende tilbage til hjertemusklen. Folk, der overbreathe eller hyperventilate nedsætte mængden af ilt taget op af hjertemusklen og øge modstanden i koronare blodgennemstrømning.

En af de klassiske tegn på hjertesygdomme er åndenød, som kan øge eventuelle underliggende hyperventilation. Nogle hjertelæger mener, at hyperventilation ikke kun producerer symptomer, der efterligner hjertesygdomme, men kan udløse et hjerteanfald i nogle situationer.

Den nervøse og muskuløs Systems

Nervesystemet reagerer på et fald i CO2 ved at blive mere overgearet.

Glatte og skeletmuskulatur bliver mere tilbøjelige til at spasmer og konstruktion. Hyper-ventilation synes at gøre det sympatiske nervesystem bliver dominerende. Effekten af dette på stressrelaterede lidelser som visse former for fordøjelsesproblemer og hovedpine bliver meget tydelig, når man ser, hvordan disse symptomer kan kontrol-ledede med vejrtrækning Brain bølge mønster vil ændre sig som reaktion på et lavt niveau af kuldioxid, der viser visse typer af abnormiteter i forbindelse med mindre velfungerende.

Epilepsi-lignende hjerne bølge mønstre er fremstillet ved hjælp af hyperventilation. i fortiden, var folk til hyperventilate at se, om de havde epilepsi. Starten af epileptiske anfald er forbundet med faldet i hjernen ilt, der er forbundet med lavere niveauer af CO2.

Psykologer har kendt i lang tid, at folk med panikangst hyperventilate, og at dette hyperventilation er årsag til mange, hvis ikke alle, af de symptomer, de oplever. The bankende hjerte, stakåndethed, prikken og følelsesløshed i hænder, fødder og ansigt, svimmelhed og følelse af uvirkelighed alle kan gengives ved at få følsomme individer med at trække vejret så hurtigt og så dybt som de kan i et par minutter.

De fleste mennesker, når understregede, bliver bedt om at tage en stor dyb indånding og slap af. Til en person, der er hyperventilating og allerede tager for meget luft, kan denne rådgivning ikke rigtig hjælpe.

Mennesker, der er udsat for angst og panikanfald nødt til at ændre deres ventilation svar på CO2 over tid, således at, når det igangsættende situation opstået, de allerede har udviklet en ny ubevidste vejrtrækning, som har givet dem en reserve af CO2. De fleste mennesker med åndedrætsbesvær eller angst er for tæt på grænsen af CO2 og enhver lille incitament til at trække vejret vil efterlade dem i en destabiliserede tilstand. Kom tilbage til det normale i denne tilstand er som at prøve at kravle op af en klippeside, når du allerede er faldet af. Folk har behov for dagligt at trække vejret uddannelse til at pre-vent udløse panik, angst og stress og har derefter brug for hurtigt at genkende de tidlige tegn på lavt CO2 for at hjælpe så holde sig væk fra kanten af klinten. Når det er trænet, kan vejrtrækning kan anvendes mere effektivt i en stressende situation.

Virkninger på immunitet

Vejrtrækning kan påvirke immunsystemet. Test af immunitet viste, at. Efter tre dages uddannelse for at trække vejret med Buteyko metoden, fag «niveauer af autohemolysin plaque celler (i forbindelse med autoimmunitet) faldt. Hud mikro flora niveauer, som er forhøjet, når immunitet er lav, faldt. På Alle EU Videnskabelige Center of Radiation Medicine i Rusland, blev denne metode anvendt med halvtreds ofre for Tjernobyl-ulykken. 83 procent af de patienter, viste en forbedring i deres symptomer og i de objektive målinger af deres immunsystem funktioner i blodprøver. Dr. Otto Warburg. der inspirerede og blev citeret af den berømte alternative kræft specialist Dr. Max Gerson, mente, at problemet med kræftpatienter var, at kræftcellerne anvendes anaerobt stofskifte (ikke-ilt udnytte) i stedet for normal aerob (ilt udnytte) stofskifte. I dette tilfælde vil en forbedring af effektiviteten af aerobe energi veje være til stor hjælp. Tilstedeværelsen af CO2 kan øge effektiviteten af den metaboliske reaktioner c2o syv gange.

Virkningerne af at trække vejret på gigt er også af interesse som 25 procent af personer med leddegigt lider af astma.

Infektion og allergi både føre til hyperventilation. På kort sigt, overbreathing fører til, hvad der er kendt som respiratorisk alkalose. på grund af det efterfølgende tab af mineraler og bikarbonat butikker (som er lavet primært fra CO2), kroppen bliver mere syre. Dette syreindhold synes at øge både hyperventilation og allergiske symptomer. Mennesker bliver mindre allergi, hvis de med succes kan ændre deres vejrtrækning mønstre. Det er kendt, at lavt CO2 øger frigivelsen af histamin fra de fleste celler.

Buteyko Metoden er blevet kendt for sin evne til at hjælpe, der lider af emfysem. kronisk bronkitis, astma og problemer med bihulerne. Folk, der har betændelse, infektion eller begrænsning af luftvejene er dem med størst sandsynlighed for at udvikle åndedrætsbesvær. Det er også mest sandsynligt, at dårlig vejrtrækning har været en af de vigtigste faktorer i udviklingen af deres vejrtrækning sygdomme. Folk, der har lungesygdomme alle udvikler symptomer på åndenød og ofte en følelse af frygt, angst eller endda gå i panik over at kunne få nok vejret. Dette åndenød tendens til at gøre dem overbreathe og dermed mister et overskud af CO2. Dette tab af CO2 fra alveolerne i lungerne bidrager til bronkospasmer og nedsat optagelse af ilt ind i vævene. Dette gør den følelse af åndenød værre og derefter inducerer den person hyperventilate endnu mere. En af nøglerne punkter af Dr. Buteyko’s hypotese er, at bronkospasmer og øget slim er en del af kroppens forsvarsmekanismer mod tab af CO2. Han lærer, at astma er ikke en sygdom, og er kun en forsvarsmekanisme mod dårlige vejrtrækning og tab af CO2.

Søvnapnø

Mennesker med denne betingelse stoppe trække vejret i løbet af natten, nogle gange med få minutters mellemrum. Dette resulterer i et lavt niveau i blodet ilt og en stigning i kuldioxid.

De vågner om morgenen følelse, som om de ikke har sovet. Hyperventilation og deraf følgende lave niveauer af kuldioxid kan være betydningsfulde medvirkende faktorer til søvnapnø. En række forsknings-undersøgelser er blevet udført, hvor administrationen af CO2 har ført til en normalisering af blod ilt og en reduktion eller ophør i søvnapnø episoder. Forskere ved Toronto Hospital viste, at patienter med hjertesygdom, den ledende faktor for forstyrret vejrtrækning og søvnapnø blev hyperventilation og lav CO2 hypocapnia) .. Forøge niveauet af CO2 over tærsklen for søvnapnø afskaffet søvnapnø. Erfaringer fra mennesker, der arbejder med Buteyko åndedrættet er, at lignende effekter kan opnås med vejrtrækning alene i nogle tilfælde.

Træthed

Træthed altid ledsager dårlig vejrtrækning. Dette er på grund af virkningerne af både ilt og kuldioxid på energi metabolisme og beroligende effekt af at trække vejret på nervesystemet. En nervesystem, som er domineret af sympatisk aktivitet eller ‘flugt eller kamp svar spilder en masse energi. Sympatiske nervesystem s \ stamceller dominans fører til en forværring af vejrtrækningsproblemer, med hyperventilation bliver fast og etableret i personens homeostatiske mekanismer. Vejrtrækning kan bruges som et redskab til at genoprette hvile, afslapning og energi. Mange mennesker med kronisk træthedssyndrom kontrolrammerne) har i høj grad hjulpet deres tilbagebetalinger ved hjælp af principperne om normalisering af vejrtrækning. CFS er ofte ledsaget af en følelse af åndenød og syge har vist sig at lide af hyppige episoder med søvnapnø.

CFS er ofte ledsaget af søvnløshed, og af en type rastløs træthed, hvor søvn og hvile er ikke genoprettende. Aerob energiproduktion i den person med kronisk træthed er defekt. Normalisering af ilt og kuldioxid niveau synes at øge effektiviteten af aerobe energi veje i mennesker, der har metaboliske blokke i disse veje. Magnesium niveauer er altid meget lavt inde i cellerne i mennesker med CFS og hæve niveauet af intracellulært magnesium er en af nøglerne til at forbedre deres energi. Berigtigelse af cellulær pH gennem fastholdelse af den normale CO2 er en måde at stoppe dræning af magnesium fra cellen.

Mange mennesker, der retter deres vejrtrækning finde, at de mister en stor mængde af overskydende vægt. Dette skyldes, at fedt er kun brændte i aerobe stofskifteveje. Da disse er tændt, folk, der tidligere var i stand til at tabe fedt finde, at det ofte går, uden at reducere deres fødeindtagelse.

Hormoner

En af Dr. Butevko ideer er, at overbreathing fører til nedbrydning af kroppens produktion af steroider. Dette omfatter adrenal steroider og testosteron, det østrogen og progesteron. Chok og stress er almindelige årsager til for tidlig overgangsalder. En funktion af vejrtrækning kunne være at tage den stress ud i nervesystemet, så det endokrine system til at normalisere sig. Observation af virkningerne af den rette vejrtrækning på hormonniveauer har ført til dens anvendelse i behandlingen af mange typer af hormonelle problemer i Dr. Buteyko’s klinik i Rusland.

Insulinfølsomhed og produktion er begge steget med normalisering vejrtrækning. Diabetikere skal være meget forsigtig, når du arbejder med at trække vejret på grund af den kendsgerning, at blodsukkeret ofte vil falde meget hurtigt som CO2-niveauet stiger. Det er interessant, i tilfælde af hypoglykæmi, blodsukker synes at blive mere stabile, når vejrtrækningen er normaliseret, mindske behovet for hyppige måltider og snacks. Hvis vejrtrækningen effekter så mange processer i den menneskelige krop. hvordan kan vi ignorere det som et redskab til helbredelse? Berigtigelse vejrtrækning indebærer en vis disciplin, som du skal praksis er det hver dag. Symptom såsom åndenød, angina pectoris, hovedpine eller træthed minder os om, at vores vejrtrækning er ude af balance. En del af undervisningen i Buteyko metoden er, at det er vigtigt at bruge trække vejret i disse situationer, at forebygge uroligheder i vores homøostase, der kan føre til yderligere sygdom i form af andre forsvarsmekanismer.

Vi bør også være opmærksomme på, hvad vores vejrtrækning har i perioder med stress, angst og depression og bruge åndedrættet til at ændre vores følelsesmæssige reaktioner. Endelig skal vi undgå eller afhjælpe disse faktorer, der fører til en forstyrrelse af vejrtrækningen som forkert kost, manglende eller for meget motion, fejlernæring, toksicitet og infektion.

Test til at afgøre om du over-ånder
For at finde ud af om du over-ånder kan du udføre denne enkle test som hedde en Kontrol Pause.

Den måling bygger på observationen at mennesker med et lavt kuldioxidniveau har et lavt niveau når det drejer sig om at holde vejret. Kontrol Pausen blev udviklet af Professor Buteyko som et resultat af mange års undersøgelser med tusindevis af patienter. Professor Buteyko udviklede også en tabel som viser forholdet mellem kontrol pausen og nøjagtige kuldioxid målinger.

Du skal bruge et ur med sekundviser:

1. Træk blidt vejret ind i to sekunder gennem næsen
2. Pust blidt ud i tre sekunder gennem næsen
3. Hold vejret, knib næseborene sammen efter du har åndet ud
4. Hold vejret indtil du føler den første trang til at trække vejret igen
5. Tæl de sekunder som du kunne holde vejret i.

Hvis din kontrol pause er mindre end 10 sekunder har du muligvis et alvorligt helbredsproblem. Hvis din kontrol pause er mindre en 25 sekunder skal du være opmærksom på dit helbred Hvis din kontrol pause er 40 sekunder er den helt tilfredsstillende og Hvis den er over 60 sekunder er det excellent

Selv om du ikke har astma kan du godt have en lav kontrol pause og så er det en god ide at få kikket på dit helbred, for så har du ikke et godt helbred.

Har du mange af disse symptomer?

 Læs mere på Symptomer på overånding

af  Sandra Goodman, Ph.D. og Lisa Saffron

Der lægges meget vægt på miljømæssige faktorer i  forebyggelse og behandling af astma. Men den betydningsfulde rolle vejrtrækning spiller, er ikke tilstrækkeligt anerkendt som en terapeutisk mulighed.Nylige forsøg med vejrtrækningsteknikker, kropsholdning, afslapning og stressreduktion bekræfter deres betydning i behandlingen af astma og lungesygdomme.

I en undersøgelse udført i Holland (Cambach et al 1997), sammenlignede forskere et to x 3-måneders program for folk med astma og kronisk obstruktiv lungesygdom. Udgangspunktet for målingerne blev foretaget på baggrund af deres motions niveau og livskvalitet. Patienterne blev tilfældigt udvalgt til en af de to behandlingsprogrammer og derefter efter 3 måneder, gik de over til det andet program. Det første program omfattede kun standard medicinsk behandling.

Det program omfattede intensiv motionstræning med fysioterapeuter, patient undervisning, gendannelse af optimal vejrtrækning, slim løsning, afspændingsteknikker og rekreative aktiviteter samt medicinsk behandling. Efter 3 måneder og efter 6 måneder, havde patienterne i træningsprogrammet væsentligt forbedret både deres udholdenheds tolerance og deres livskvalitet sammenlignet med patienter, som kun havde modtaget medicinsk behandling. Dette forsøg viser værdien af et rehabiliteringsprogram, der omfatter vejrtrækning og motion for mennesker med astma og kronisk obstruktiv lungesygdom.

Effektiviteten af træningen i en bestemt vejrtrækningsteknik blev evalueret af franske forskere. De bekræftede, at der er fordele ved at træne patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og for børn med astma i vejrtræknings-teknikker. I undersøgelsen af patienter med lungesygdomme, blev 20 patienter tilfældigt udvalgt til enten en gruppe der der fik træning i vejrtrækningsøvelser eller til en kontrolgruppe (Esteve et al 1996). Dem, der udvælges til vejrtræningsøvelser havde mere end 30 lektioner over en periode på en måned. De blev oplært til at justere hver enkelt åndedræt ved hjælp af visuel feedback på en videoskærm. Forbedringer blev målt ved to testes af lungefunktionen – FEV1 (den forceret eksspiratorisk volumen i første sekund) og af FVC (den forced vital kapacitet). De, der havde fået træning i vejrtræning forbedrede både deres FEV1 og FVC med en femtedel. Dette var en væsentlig forbedring i forhold til kontrolgruppen, men kræver yderligere forskning for at se, hvor længe den fordel varer.

I et andet eksperiment, blev15 astmatiske og 15 raske børn  trænet til at tilpasse deres vejrtrækning, efter et program der vistes på en videoskærm.  Score mellem de to grupper var ikke signifikant forskellig. Disse data viste, at frivillig kontrol med respirationsmusklerne  ikke er nedsat hos personer med astma og at deres vejrtrækning kan genoptrænes. (Blanc-Gras et al 1996).

Vejrtrækningsteknikker er en integreret del af yoga og er blev undersøgt i et mindre klinisk forsøg i Indien (Khanam et al 1996). Ni patienter med bronkial astma blev sendt på en ugelang yogalejr. Deres autonome og pulmonale funktioner blev testet både før og efter. Visse afprøvninger af lungefunktionen viste betydelig forbedring, selv om FEV1 og FVC ikke ændrede sig. Af de funktioner der blev undersøgt, bl.a. hvordan det autonome nervesystem responderer, var der et betydeligt fald i hjertefrekvensen i hvile og sympatisk reaktivitet. Dette var forårsaget af afslapning de muskler der er involveret i at trække vejret. Resultaterne viste klart, at patienterne haft stor nytte kort sigt yoga træning.

Påstanden om, at astma er forårsaget af over-vejrtrækning eller hyperventilation er fremsat af den russiske videnskabsmand, Dr. Konstantin Buteyko. Buteyko anbefaler et kursus med øvelser i de vigtigste vejrtrækning mønstre. Disse øvelser fjerner behovet for medicinsk behandling og resulterer i en kur mod astma. Professor Buteyko hævder, at sundhedsproblemer såsom astma, eksem, hovedpine, allergi, panikanfald og høfeber kan skyldes kroppen forsøger at kompensere for manglen på kuldioxid forårsaget af overånding, overvejrtrækning. Kuldioxid er nødvendig for at hjælpe ilten med komme til de celler, hvor der er behov for et velfungerende hvert organ og system i kroppen. Med en ordentligt træning i Buteyko teknikken, kan folk med astma selv forhindre et astma anfald i at opstå. Hvis øvelsernerne følges med omhu, kan teknikken helbrede deres astma. Bogen af Alexander Stalmatski forklarer i teori og praksis denne metode og indeholder en liste med referencer til videnskabelige undersøgelser om betydningen af at trække vejret (Stalmatski 1997).

References

Blanc-Gras N et al. Voluntary control of breathing pattern in asthmatic children. Percept Mot Skills 83 (3 Pt 2): 1384-6. Dec 1996.

Cambach W et al, I. Eur Respir J 10(1):104-13. Jan 1997.

Esteve F et al. The effects of breathing pattern training on ventilatory function in patients with COPD. Biofeedback Self Regul 21 (4):311-21. Dec 1996.

Khanam AA et al. Study of pulmonary and autonomic functions of asthma patients after yoga training. Indian J Physiol Pharmacol 40(4):318-24. Oct 1996

Stalmatski, A, Freedom from Asthma – Buteyko’s revolutionary treatment, Kyle Cathie Ltd, London, 1997.

References

Blanc-Gras N et al. Voluntary control of breathing pattern in asthmatic children. Percept Mot Skills 83 (3 Pt 2): 1384-6. Dec 1996.

Cambach W et al, I. Eur Respir J 10(1):104-13. Jan 1997.

Esteve F et al. The effects of breathing pattern training on ventilatory function in patients with COPD. Biofeedback Self Regul 21 (4):311-21. Dec 1996.

Khanam AA et al. Study of pulmonary and autonomic functions of asthma patients after yoga training. Indian J Physiol Pharmacol 40(4):318-24. Oct 1996

Stalmatski, A, Freedom from Asthma – Buteyko’s revolutionary treatment, Kyle Cathie Ltd, London, 1997.